Mikrometeoritter på Råbjerg Mile
Micrometeoriten auf Råbjerg Mile
HInt
Du skal bruge et fint si, en kraftig magnet og et par små poser eller fryseposer. Desuden har du brug for et mikroskop (min. 100x forstørrelse) samt en pincet, tandstik eller nål.
Hinweis
Für den Cache benötigt ihr vor Ort ein Feines Sieb, einen starken Magneten und einige kleine Tüten oder Gefrierbeutel. Im Weiteren wird ein Mikroskop (mind. 100x Vergrößerung) sowie eine Pinzette, Zahnstocher oder Nadel benötigt.
Indledning
I geologien opdeles bjergarter svarende til deres tilblivelse (genese) overordnet i tre klasser: magmatiske stenarter, sedimentsten og metamorphe stenarter. Derudover finder der en særlig art, meteoritterne. De er stenarter fra verdensrummet. De er vidner af solsystemets tidlige historie og indeholder talrige mineraler, som ikke kan findes i andre stenarter af jordisk oprindelse De kan alt efter mineralindhold inddeles i stenmeteoritter, som primært består af silikater, jernmeteoritter som ofter er sammensat af jern-nikkelmineraler og sten-jern-meteoritter, som er en blandingstype.
Einleitung
In der Geologie werden Gesteine entsprechender ihrer Entstehung (Genese) grob in drei Klassen unterteilen: magmatische Gesteine, Sedimentgesteine, und metamorphe Gesteine. Darüber hinaus gibt es aber noch einen Sonderfall, die Meteoriten. Bei ihnen handelt es sich um Gesteinskörper aus dem Weltraum. Sie sind Zeugnisse der Frühgeschichte des Sonnensystems und enthalten zahlreiche Minerale, die sich nicht in anderen Gesteinen irdischen Ursprungs finden lassen. Sie lassen sich nach ihrem Mineralgehalt einteilen in Steinmeteoriten, die in erster Linie aus Silikaten bestehen, Eisenmeteoriten, die sich häufig aus den Eisen-Nickel-Mineralen zusammensetzen und Stein-Eisen-Meteoriten, die einen Mischtyp darstellen.

Blik over Råbjerg Mile / Blick über Råbjerg Mile
Hvad er mikrometeoritter?
Mikrometeoritter er støv- til sandkornstore stenpartikler af interplanetar oprindelse, som har passeret jordens atmosfære og er nået ned til fordens overflade. Igennem gnidning med atmosfærens molekyler blev partiklen opvarmet og letter til meget kraftigt kemisk - mineralogisk forandret. Det spænder fra letter smeltning af partiklens overflade til den fuldstændige opsmeltning af partiklen. I sidste tilfælde rekrystalliserer det smeltede materiale igen ved den efterfølgende hurtige afkøling. Sådanne mikrometeoritter har således efterfølgende en tilnærmelsesvis rund form og kaldes derfor kosmiske sfæruler. Stenpartiklerne opstår ved sammenstød af asteroider eller meteoritter overvejende i ateroidbæltet og ved at kometer nærmer sig solen, såvel som muligvis også som udkast ved asteroid- og kometnedslag i andre planeter og måner. Når de træder ind i jordens atmosfære, varmes partiklerne op og bremses i løbet af sekunder. Derved kan dele blive sprængt af eller smelte af eller hele partikler bliver sprængt i stykker. Partiklerne af et par millimeters størrelse kan man observere på himlen ved klart vejr om natten som “stjerneskud”.
Was sind Mikrometeorite?
Mikrometeorite sind Staub- bis Sandkorngroße Gesteinspartikel interplanetaren Ursprungs, der die Erdatmosphäre durchquert und die Erdoberfläche erreicht hat. Durch Reibung mit Molekülen der Erdatmosphäre wurde dieser dabei erhitzt und leicht bis sehr stark chemisch-mineralogisch verändert. Dies reicht von einem Anschmelzen der Partikeloberfläche bis zum vollständigen Aufschmelzen des Partikels. In letzterem Fall rekristallisiert die Schmelze bei der anschließenden schnellen Abkühlung wieder. Solche Mikrometeorite haben dann meist eine annähernd rundliche Form und deshalb bezeichnet man sie auch als kosmische Sphärulen. Die Gesteinspartikel entstehen bei Kollisionen von Asteroiden oder Meteoriden vorwiegend im Asteroidengürtel und durch Ausdampfungen von Kometen bei Annäherung zur Sonne sowie möglicherweise auch durch Auswurf bei Asteroiden- und Kometeneinschlägen in andere Planeten und Monde. Beim Eintritt in die Erdatmosphäre heizen sich die Partikel auf und werden binnen Sekunden abgebremst. Dabei können Teile abgesprengt oder abgeschmolzen oder ganze Partikel auseinandergesprengt werden. Partikel von einigen Millimetern Größe kann man nachts bei klarem Himmel indirekt als „Sternschnuppen“ beobachten.

|
Opståen af kosmiske Sfæruler
|
Opståen af delvist smeltede eller usmeltede mikrometeoritter
|
|
1. Oprindelige form i universet
2. Opvarmning og afsplitning af dele
3. Delvist smeltning og fordampning af flygtige elementer
4. Fuldstændig opsmeltning, fordampning af yderligere elementer, adskillelse af det smeltede materiale
5. Afkøling og rekrystallisation
|
1. Oprindelige form i universet
2. Opsmeltning / opvarmning af kanterne
3. Afkøling
|
Hvordan erkender man mikrometeoritter?
Det skønnes, at den totale masse af mikrometeoritter, som hvert år falder ned på jorden, udgør omkring mellem 1500 og 5000 tons. Det er således slet ikke så usandsynligt at finde minimeteoritter. Variationen af mikrometeoritter strækker sig fra glasagtige over mikrokrystalliske og hen til båndformede kristalline og til porfyriske (store krystaller i en finkrystallin eller glasagtig matrix). Der findes kompakte og porøse former. Indimellem finder man jern- eller nikkelholdige dråber på ydersiden af en sfærule. Den overvejende del af mikrometeroritterne er mørkegrå til sort, nogle kan dog være grønne, brune eller hvide.
I princippet kan man finde Mikrometeoritter alle steder. Det er nemmest på et sandet areal centralt i landet, som er uden kraftig vegetation og fjern fra industriområder. I urbane områder finder man mere industri- end stjernestøv. Råbjerg mile, et indre klit, opfylder disse kriterier, da man kan finde fine sandarter her, som bliver omlejret af vinden gang på gang. For at identificere mikrometeoritterne og se forskellene kan man gå frem på følgende måde:
Trin 1 - Farve
Partiklerne skulle gerne være meget mørke (sorte) og ikke blanke. Heller ikke lyse (sølv-grå). Frasorter de blanke, broncefarvede, glasagtige, mælkeagtige og flerefarvede sfæruler.
Trin 2 - Form
Partiklerne kan være kugleformede, men ikke helt glatte, snarere formet mere eller mindre ureglemæssige, ikke sjældent lidt langstrakt (oval, dråbeformet, med en “ærodynamisk” form). Ligeledes er en rund form med en dyb sort farve og på overfladen, ved stor fortstørrrelse, små knubber og enkelte krystaller, interessant.
Trin 3 - Beskaffenhed af overfladen
Overfladen bør være “filigran” /”ren” (krystallisation af smeltet materiale) og ikke “groft”, “beskadiget” eller “skrabet” (af mekanisk påvirkning).
Trin 4 - ensartet materiale, ingen påhæftede småkugler
Partiklerne består ikke af forskellige materialer (undtagelse: metaldråber). Har sfærulen en metaldråbe der stikker ud? Ved ca. 20% af mikrometeoritterne finder man sådanne metaldråber. Ved industrielle partikler forekommer metaldråber i udkanten som regel kun ved farvede og glasagtige partikler. Ved industrielle partikler kan undertiden være forskellige materialer smeltet sammen.
Trin 5 - yderligere kendetegn
Sfærulen kan have en regelmæssig, rund fordybning. Denne kan være dannet ved afgivelse af gas, eller når en indlejret metaldråbe løsner sig. Her er den runde, ikke kantede form karakteristik. Nogle gange kan man se parallelle linjer på overfladen, evt. afvigende i retning eller let buede.
Wie erkennt man Mikrometeorite?
Schätzungen der Gesamtmasse der Mikrometeorite, die jährlich auf die Erde niederfallen beträgt etwa zwischen 1500 und 5000 t. Es ist also gar nicht so unwahrscheinlich Minimeteoriten zu finden. Die Variation Mikrometeorite reicht von glasartiger über mikrokristalliner Struktur, hin zu bänderförmig kristallin bis zu porphyritisch (große Kristalle in feinkristalliner oder glasartiger Matrix). Es gibt kompakte und poröse Formen. Gelegentlich finden sich eisen- und nickelhaltige Tropfen am Außenrand einer Sphärule. Der überwiegende Teil der Mikrometeorite ist dunkelgrau bis schwarz, einige sind jedoch grün, braun oder weiß. Grundsätzlich kann man Mikrometeoriten überall finden. Am einfachsten ist es in einem sandigen Gebiet im Landesinneren, dass ohne starken Bewuchs ist und fern von Industrie. In urbanen Gebieten findet man vor allem Industrie- statt Sternenstaub. Die Binnendüne Råbjerg Mile erfüllt diese Kriterien, da hier feine Sande zu finden sind die durch Wind immer wieder umgelagert wurden. Zur Identifikation und Unterscheidung der Mikrometeorite kann man wie folgt vorgehen:
Schritt 1 – Farbe
Die Partikel sollten sehr dunkel (schwarz) und eher matt und nicht hell (silbrig-grau) sein. Verwerfe glänzende, bronzefarbene, glasige, milchige und bunte Spherulen.
Schritt 2 – Form
Die Partikel können kugelig aber nicht vollkommen glatt, sondern mehr oder weniger unregelmäßig geformt, nicht selten auch etwas langgestreckt (oval, tropfen-förmig, mit einer „aerodynamischen Form“) sein. Auch eine runde Form mit einer tief schwarzen Farbe und auf der Oberfläche bei großer Vergrößerung kleine Höcker und einzelne Kristalle sind interessant.
Schritt 3 – Oberflächenbeschaffenheit
Die Oberfläche sollte „filigran“/ „sauber“ (Auskristallisation einer Schmelze) und nicht „grob“/ „beschädigt“ bzw. „abgeschabt“ (durch mechanische Beanspruchungen) sein.
Schritt 4 – einheitliches Material und keine anhaftenden Kügelchen
Die Partikel bestehen nicht aus unterschiedlichen Materialien (Ausnahme Metalltröpfchen). Hat die Spherule ein randlich herausstehendes Metalltröpfchen)? Bei ca. 20 % der Mikrometeorite finden sich solche Metalltröpfchen. Bei industriellen Partikeln kommen randliche Matalltröpfchen meist nur bei farbigen und glasigen Partikeln vor. Bei industriellen Partikeln sind gelegentlich unterschiedliche Materialen „verschmolzen“.
Schritt 5 – Zusatzmerkmale
Die Spherule kann gleichmäßige, runde Vertiefung aufweisen Diese kann sich durch Entgasungsprozesse gebildet haben oder durch Ablösung eines darin gelegenen Metall-tröpfchens. Typisch ist eine runde und nicht kantige Form. Manchmal sind auf der Oberfläche parallele Linien zu erkennen, die mitunter in der Richtung variieren und etwas gebogen sind.

32 forskellige mikrometeoritter/ kosmiske sfæruler (Kilde: micrometeorites.org) /
32 verschiedene Mikrometeorite / kosmische Spherulen (Quelle: micrometeorites.org)
De angivne koordinater er kun et orienteringspunkt. Hele klitten er velegnet til at finde mikrometeoritter. Venligst besvar følgende spørgsmål og send svarene til os HER. Derefter må I gerne logge med det samme, vi kontakter jer hvis der er problemer.
Spørgsmål:
Det bedste er at I lægger jeres magnet ned i en petling og lægger en frysepose over. Kør så petlingen igennem den tørre sand på forskellige steder. Således skulle det være muligt at finde små, magnetiske partikler. Lad disse falde direkte ned i posen. Jo mere magnetisk materiale I finder, jo større er jeres muligheder.
Hjemme skal det magnetiske materiale køres gennem et si. Det der er tilbage kan I undersøge med mikroskopet.
1. Hvor mange mikrometeoritter kunne I finde?
2. Er jeres fund forskellige i form, farve eller størrelse?
3. Beskriv jeres fund ifølge de “5 trin” opført her på siden
Hvis I har muligheden, dag gerne et foto af jeres eksemplar og tilføj det til jeres log!
Die angegebenen Koordinaten sind nur ein Orientierungspunkt. Es eignet sich die gesamte Düne zum Auffinden von Mikrometeoriten. Bitte beantwortet die folgenden Fragen und schickt uns hier die Antworten.
Ihr dürft gleich loggen, wenn es Probleme gibt dann melden wir uns.
Fragen:
Am besten gebt ihr euren Magneten in einen Petling und legt eine Tüte darüber. Streift dann an verschiedenen Stellen durch den (trockenen) Sand. So sollten sich kleine, magnetische Partikel finden lassen. Lasst diese direkt in eine Tüte / Beutel fallen. Je mehr magnetisches Material ihr findet, umso größer sind eure Chancen.
Zu Hause muss das magnetische Material gesiebt werden. Was hier noch übrig bleibt könnt ihr mit dem Mikroskop untersuchen.
1. Wie viele Mikrometeoriten konntet ihr finden?
2. Unterscheiden sich eure Fundstücke in ihrer Größe, Form oder Farbe?
3. Beschreibt einen eurer Funde anhand der „5 Schritte“ aus dem Listing. Wenn ihr die Möglichkeit habt, dann fotografiert dieses Exemplar und ladet das Bild mit eurem Logeintrag hoch!
Vi blev opmærksomme på emnet og inspireret til listing ved den fortryllende “Sternenstaub29”.
Auf das Thema aufmerksam geworden und zu diesem Listing inspiriert wurden wir durch die zauberhafte Sternenstaub29.
Mange tak til Gaby22 for oversættelsen.
Ein herzlicher Dank geht an Gaby22 für die Übersetzung des Listings.
Quellen / Bilder / weitergehende Informationen:
Bilder: Nine&Dido; micrometeorites.org
Murawski / Meyer: Geologisches Wörterbuch
https://de.wikipedia.org/wiki/Gestein#Gesteinsklassen_und_Entstehung
https://www.geocaching.com/geocache/GC84CZ3
https://www.micrometeorites.org/einfuehrung
Happy Hunting wünschen
