Læringsøjeblikket med denne earthcache er at lære skifersten bedre at kende og dens egenskaber i kvartsitt-eksemplet.
Væggen i denne bygning er her beklædt med et typisk norsk byggemateriale, kvartsit. Her på GZ kan vi se på skiferstykkerne i væggen og drage konklusioner om, hvor i naturen skiferen er dannet, hvordan den er dannet og hvilket materiale som sand, silt, ler og sten den er lavet af. Skiferstenen i væggen repræsenterer et godt udvalg og variation af skiferfarver og egenskaber og giver dig mulighed for og nem adgang til at studere bjergartens egenskaber samt de observationer og slutninger du vil gøre i nedenstående opgaver. Undersøg stedet godt, og du vil have et godt grundlag for at besvare nedenstående spørgsmål. God fornøjelse!
Grundfjeldet i Trondheim består for det meste af metamorfoserede basaltiske lavastarter og metamorfoserede sedimentære bjergarter dannet i den kambro-siluriske periode. Grundfjeldet hører til det såkaldte Trondheim-felt. På Byneset i vest og omkring Jonsvatnet i øst og længere mod syd i Klæbu består grundfjeldet af kambrosilurskifer, herunder phyllit og grønskifer.
Trondheim-feltet består af sten, der er skubbet ind fra nordvest og deformeret under den kaledonske orogeni. Marken består af en række underordnede trykplader af oprindeligt prækambriske bjergarter sammen med kambrosilurisk glimmerskifer, sandsten, grønskifer, kalksten og dybe bjergarter som gabbro, opdalit og trondhjemit. I nogle kalksten og skifre findes fossiler.
Skiferaflejringer:
Det vi forbinder med norsk skifer i dag, er resultatet af en række geologiske processer over mange hundrede millioner år, og det er samspillet mellem disse processer, der har givet hver type skifer dens unikke karakter og karakter.
Skifer er opbygget af flere elementer, f.eks. kvarts, glimmer og feldspat. Et tilslag eller "blanding" af flere mineraler kaldes en sten, og følgelig f.eks. skifer en sten. De mest almindelige mineraler på jorden er feldspat og kvarts, som udgør mere end 70 % af hele jordskorpen, og disse er sammen med glimmer hovedmineralerne i mange bjergarter, for eksempel skifer og granit. Skifer indeholder også større eller mindre mængder af følgende mineraler: muskovit, biotit, hornblende, kalkspat og magnetit.
Alle skiferaflejringer er dannet af sedimenter, aflejret som sand, silt og ler. Disse er igen blevet til ved nedbrydning af allerede eksisterende sten på jordens overflade. Der foregår på en måde en evig "runddans" over hundreder af millioner af år, hvor bjerge bryder ned og så rejser sig igen. Hvilken type sedimenter, udgangsmaterialet, er afgørende for hvilken type skifer vi får, f.eks. phyllitskifer som Ottaskiferen, eller kvartsskifer som Alta, Li eller Oppdal skifer. Derudover afhænger resultatet af de temperatur- og trykspændinger løsmasserne udsættes for efter aflejring og kompression, altså hvilken type metamorf transformation der finder sted.
Ved højere temperaturer i jordskorpen vokser glimmermineralerne på bekostning af lermineralerne. Størrelsen af mineralkornene øges, og der dannes phyllit/fyllitskifer, som Ottaskiferen er et eksempel på.
Lagdelt stein:
Lagdelt sten: Skifer er sammenføjet med lagdelt bjergart, der er fissilt/spaltbart. Denne skiferspalte er dannet af, at mineralerne under stort tryk og temperaturspændinger omkrystalliserer i deres søgen efter at finde en ny ligevægt, ligesom snekrystaller optræder i forskellige former afhængig af temperaturforholdene. Glimmermaterialerne orienterer sig parallelt, vinkelret på trykket. Samtidig sker der en differentiering (separation), så mineralerne opdeles i separate lag, og ender som en båndet bjergart med skiftevis glimmerrige og kvartsrige bånd.
Kvartsitskifer :
En meget solid bjergart, der er dannet ved kaledonsk ændring af sandede sedimenter, og hovedsageligt består af kvarts, feldspat og glimmer. Skiferen er en mellemkornet gnejsglimmerskifer af bjergarten kvartsitskifer. (Stenkvartsitten indeholder kun lidt eller ingen glimmer. Den er derfor ikke lagdelt som kvartsitskiferen.) Skiferen leveres som skifertegl, ildsteder, støttemure, trappetrin, gulvfliser, stenbrudsplader, trædeplader, beklædningsplader mv. Spaltbarheden skyldes, at tynde lag af parallel glimmer (sericit) ligger mellem de mere kvartsrige lag.
Den cirka 750 millioner år gamle Oppdalskifer/kvartsitskifer er lysegrå med lysegrønne toner eller mørkegrå. Det er nemt at behandle og nemt at tilpasse til forskellige lokale forhold.
Kvartsskifer dannes ved aflejring (sedimentering) af sand, på bunden af floder, vand (søer eller have) fra den kambriske til den siluriske periode.
Leret aflejres i intervaller eller cyklusser, derfor er skifer lagdelt. Senere bringes disse ned i jordskorpen. Ved en høj temperatur på omkring 600°C og et tryk på op til 5 kB er de sedimentære lag omdannet (metamorfoseret) fra ler til skifer.
Graden af transformation (metamorfose) fra ler giver forskellige kvaliteter af skifer. Skifer er ikke metamorfoseret og er en ret blød skifer. Fyllit er hårdere og mere metamorfoseret, mens glimmerskifer og kvartsitskifer er de hårdeste og mest metamorfoserede.
Det har brudegenskaber ikke ulig glas, det er ridset på overfladen og derefter knækket eller skåret på bagsiden. Dette resulterer i en næsten vinkelret, rustik kant.
Mineralogi:
Kvarts 35-45%,
Glimmer 15-33%
Feltspat 20-25%
Epidot 2-8%
Titanit 2%
Fe-oxider 1-2%
Loging af cachen.
For at logge cachen, skal du have besøgt koordinaterne og besvaret spørgsmålene relateret til earthcachen.
Når elementerne er samlet, sendes dem til CO for verifisering.
Du kan loge cachen straks du har sendt svarene på email. CO vil kontakte dig, hvis der er spørgsmål om svarene.
Logs uden svar modtaget via mail eller uden svar på nogen opfølgende spørgsmål fra CO vil blive slettet uden varsel eller yderligere opfølgning.
Placer ikke svarene på de spørgsmål eller billeder, der besvarer spørgsmålene i loggen.
Opgaver:
1. Besvar nedenstående spørgsmål ved at besøge koordinaterne.
A. Undersøg skiferen på GZ omhyggeligt. Hvordan vil du karakterisere skiferen med hensyn til dens evne til at bryde op i flager. Undersøg og beskriv også stenens farve. Hvilket mineral udgør det grønne skær?
B. Skifrihed / lagdelingen er tydeligt synlig i klippen på stedet. Hvad er afstanden mellem lagene?
C. Hvad er den gennemsnitlige størrelse af krystallerne i stenen?
2.Tag et billede af dig, en personlig ting eller dine gps ved gz, uden at afsløre noget af svarene.