Det fredede Kik-ud er et enestående udsigtspunkt, som regnes for at være et af de smukkeste og vigtigste botaniske områder i hele Vestsjælland.
På de tørre solbeskinnede skrænter findes spændende planter og blomster med arter, der ellers er karakteristiske for Europas stepper længere mod syd og øst. I kan blandet andet finde den farvestrålende ranunkel, den gule kællingetand, den farvestrålende Soløje og den fine knoldet mjødurt. Ved Kik-ud kan I også nyde udsigten over sydkysten og krattene af slåen, hvidtjørn og hyld.
De særlige blomster og planter betyder at den meget sjældne sommerfugl Fransk bredpande, trives her. Den kan I læse meget mere om her.
Fra maj til omkring Sankt Hans synger nattergalene smukt ved Kik-ud. Det er særligt tidligt om morgenen og om aftenen I kan høre den smukke sang. Det kan bestemt anbefales at tage på nattergaletur i denne periode.
Kilde: Røsnæs Rundt