Kildevældskirken
For lidt over 100 år siden var der 380.000 indbyggere i København, 18 kirker og 49 præster. Der var store forskelle mellem de enkelte sogne. Et par sogne nåede over 60.000 mennesker. Det Københavnske Kirkefond blev dannet på privat initiativ og sørgede for, at der blev bygget nye kirker og dermed grundlagt nye sogne.
Det skete ved en slags knopskydning. Først en kirke, så blev der udskilt et sogn fra en kirke osv. I 1920’erne var Sion Sogn blevet det næststørste sogn i København. Man begyndte derfor i 1925 at lægge planer for at bygge Kildevældskirken og en komité blev nedsat til dette formål.
Kirkefondet påtog sig at skaffe grunden og købte den af vinhandler Teilmann, der meget gerne så, at der lå en kirke på dette ”tiloversblevne” stykke jord, thi på den måde blev kirken genbo til den store flotte stiftelse han havde oprettet og givet navnet ”Frederik den Ottendes minde”.
Kildevældskirken blev indviet den 2. oktober 1932.
Kildevældskirken er en typisk Kirkefondskirke i den forstand, at den er en ”arbejdskirke” med kryptlokaler til det vidt forgrenede menighedsarbejde, som dengang udfoldede sig blandt alle aldersgrupper, og gjorde kirken nærværende i sognet også i hverdagene.
Foruden alt det som skete og sker i kirke og krypt, kan det fortælles, at tilblivelsen af ”Kildevæld Sogns Plejehjem og ”Søster Andreas Hjem for Tunghøre”, der blev indviet den 13. maj 1975 først og fremmest skyldes den indsamling og det utrættelige arbejde sognepræst ved Kildevældskirken Otto E. Helms udførte igennem adskillige år.
Arkitektens valg af materialer såsom røde teglsten, naturfliser og plankegulv giver sammen med bygningsmæssige fif indtryk af ælde og soliditet.
Alterbilledet er malet i 1930 af arkitektens far, professor Oscar Matthiesen.
Under kirkerummet findes krypten, som tidligere var indviet til kirkesal, men som nu er lokaler til kirkens mødeaktiviteter. Kordegnekontoret ligger i den ene af kirkens korsarme.
I dag er det 350 siddepladser i kirken. Oprindelig var der 600 siddepladser i kirken.
Kildevælds sogn er udskilt af Aldersro og Sion sogne i 1930. Kirken ligger som en romansk landsbykirke ved lille Kildevældssø. Og intet mindes om den voldsomme kirkepolitiske fejde dens opførelse udløste i 1930.
Og så man ud af at byggegrunden lå i Aldersro sogn og ved grænsen mellem Sion og Aldersros sogne. Sions menighed skaffede 92.000 kr. til opførelse af en ny kirke i sognet. Kirkefondet samlede 150.000 kr. ind.
Byggesummen beløb sig til 267.739 kr. Pludselig meddelte Kirkeministeren en omlægning af sognegrænserne med kongelig resolution, hvoraf det fremgik at Kildevælds sogn skulle tillægges halvdelen af Aldersro sogn og kun en meget lille del af Sions sogn.
Man havde således samlet ind på falske præmisser for at afhjælpe situationen i Sions sogn. Kirkefondet som ejede kildevældskirken nedlagde veto mod at kirken benyttedes ud fra de ændrede præmisser.
Af hensyn til det sociale kirkelige arbejde i området måtte krypten højest anvendes som midlertidigt prædikenlokale, mens alle kirkelige handlinger skulle henlægges til nabokirkerne.
Kirkeministeriet indgik hårdt trængt den kompromisløsning med Kirkefondet, at en del af Aldersro sogn overgik til Sankt Jakobs sogn og en tilsvarende større del af det oprindelige Sions sogn tillagdes Kildevæld sogn mod at krypten blev indviet til gudstjenestebrug i 1931. Den egentlige kirke blev så først indviet i 1932.
Kirkefondet ansatte andenpræsten mens sognepræsten arbejdede på Kirkeligt Centrums linje. Dele af sognet er senere udskilt til Lundehus sogn.
Kilde: https://www.dengang.dk/artikler/5654