JUL I TREKANTEN
10. DECEMBER 2022
LUNEKRANETJIT VED FÅRUP SØ
Nissen Lunekranetjit er sulten. Nisserne bor på loftet på den fine kro Skovdal og her havde den store julemand lovet at sætte varm risengrød frem til Lunekranetjit,
Nogle af de andre nisser har gemt risengrøden. Lunekranetjit tror det måske er Kræjlesk, Katmim, Renogake, Brom, Motroj, Hitpas, Khpcd (som i gamle dage hed Cklipdeth), og nogle af talnisserne, som har slået sig sammen for at drille Lunekranetjit.
Du kan nu hjælpe Lunekranetjit med at finde ud af, hvor de drillesyge nisser har gemt risengrøden.
Turen rundt om Fårup Sø er knap 9 km lang og følger først den røde rute og senere den gule rute og til sidst asfaltvejen, hvor alle - både mennesker og nisser – skal passe på trafikken. Jeg anbefaler vandtætte støvler til turen hele året.
Lunekranetjit er kommet ned fra loftet for at lede efter risengrøden. Men han er så sulten, at han kunne spise hvad som helst – selv fisk. Her ved starten finder han et skilt, som får ham til at gå mod vest. Hvor mange ord er der på skiltet (tæl kun den ene side af skiltet) = A.
Waypoint 1
Nu håber Lunekranetjit virkelig, at han kan få fanget et par fisk og blive mæt - selv om det ikke er hans livret. Nisser er ikke særlig gode fiskere, så Lunekranetjit fanger desværre ikke en eneste lille fisk. Det er lige før han ringer til nummeret nederst på det grønne skilt – men det gør han dog ikke. Han giver op – nu endnu mere sulten – og går videre. Han følger fiskedammen på den sydlige side og må så overvinde en terrænmæssig forhindring for at komme videre. Han kunne bare have fulgt den røde rute, så skulle han ikke have brugt alle de kræfter.
Tværsummen af telefonnummeret = H

Waypoint 2
Her finder Lunekranetjit et hus, hvor han håber nisserne har gemt risengrøden. Han får øje på en sjov spiralformet busk og han er sikker på, at her står risengrøden. Det gør den desværre ikke og han tør ikke gå ind i huset, fordi der både bor en Worm og to katte, så han trasker videre ad rød rute – nu endnu mere sulten.
Antallet af familiemedlemmer inkl. husdyr i nr. 44 = B

Waypoint 3
Lunekranetjit er ikke vild med det her område, for der bor en masse mennesker lige i nærheden. Men han standser alligevel her og nyder udsigten over Fårup Sø og et flot gammelt egetræ. Han får øje på et lille betonrør, som stikker op af jorden lige ved siden af stien. Røret er for lille til at Lunekranetjit kan gemme sig der, så han går videre ad rød rute.
Er røret firkantet, så er D=3
Er røret trekantet, så er D=4
Er røret rundt, så er D=5

Waypoint 4
Nu er Lunekranetjit så sulten, at han beslutter sig for at forsøge med fiskeriet igen og går derfor herud på broen. Stor er skuffelsen, da det viser sig, at her er kun Catch & Release Fiskeri tilladt - altså hvis man fanger noget, skal det sættes ud igen. Lunekranetjit havde ellers kigget på menukortet her på broen og håbet på at fange den anden fisk, der er nævnt på skiltet - det er nemlig en af de fisk, han trods alt godt kan lide. Lunekranetjit husker at nyde den fantastiske udsigt over Fårup Sø, men han må gå tilbage til stien og fortsætte ad rød rute – mere og mere sulten – og nu fryser han også. Talværdien af første bogstav i den fisk, som Lunekranetjit godt kan lide = C

Waypoint 5
Lunekranetjit er nu kommet til et sted, hvor vejen deler sig – og han er virkelig i tvivl, om hvilken vej han skal gå. Han vælger at gå til venstre ud mod søen, men inden kigger han lige på pælen med alle pilene.
Antal røde pile minus en = E

Waypoint 6
Lunekranetjit er nu både sulten, træt og fryser – og nu på gul rute. Her ved borde-bænkesættet vil han hvile sig, men først lige tænde et bål. Øv - det må man ikke her, så i stedet går han helt ud til søbredden og nyder udsigten endnu engang over Fårup Sø og kigger hele vejen rundt.
Antal kirketårne, Lunekranetjit kan se herfra plus 1 = F

Waypoint 7
Nu har Lunekranetjit kæmpet sig forbi bygninger med masser af farlige mennesker, gennem indhegninger med farlige køer og har trodset vand og mudder og sump – og nu er han så kommet til en anordning, som kan føre ham videre ad gul rute.
Er det en bro, så er G = 0
Er det et rør, så er G = 1
Er det en trækfærge, så er G = 2
Her ved denne anordning bestemmer Lunekranetjit sig for et kort hvil og håber, at I kan hjælpe ham frem til risengrøden, som Den store Julemand har lovet ham og som Kræjlesk, Katmim, Renogake, Brom, Motroj, Hitpas, Khpcd (som i gamle dage hed Cklipdeth), og nogle af talnisserne har gemt for ham.

Final
Mon ikke Lunekranetjit kan finde den gemte risengrød her:
N 55 4A.BCD
E 9 2E.FGH