Postman Per på julearbejde
Postmand Per synes, at der er rigtig meget julepost i år, og han bruger derfor denne søndag på at få uddelt julekort i skovdistriktet. Det er længe siden, at han har været herude, men det er et skønt område, og her er fred og ro til at gå og fordybe sig. Hvis du finder vej herud, kan du følge Postmand Pers rute, og måske kan du finde en geocache i nærheden af det sted, hvor postruten slutter.
Per og Emil sætter bilen på parkeringspladsen. Det er slet ikke muligt - eller tilladt for andre end ejeren - at køre rundt i skoven. Men Postmand Per kan godt lide området, så det passer ham helt fint 
at gå rundt med juleposten. Faktisk starter turen på Hindbærvej, men det er der ikke så mange der ved, for det gamle håndlavede skilt er blevet væk. Per ved, at han fra starten skal gå til højre for at komme hen til Eghøj. Han følger ikke Eghøj særlig langt, for han skal hen til Lærkesti. 
Postmand Per har ikke julepost til Lærke, faktisk kender han slet ikke Lærke eller ved, hvor hun bor, for han har aldrig hørt om en pige ved navn Lærke her i skoven. Til gengæld kan Per godt lide at gå lige her, for der dufter så dejligt af nåletræer, og skovbunden er dejlig blød. Emil er ikke helt så imponeret, for det stikker lidt i poterne.
Midt på Lærkesti kan det godt være lidt svært at se ruten, men Per synes, at det ligner et blødt S-sving set nedefra. 
Søde sandheder som sendes samlet samles sammen som små sætninger ... Per har lidt svært ved at fortsætte sætningen, men det betyder nok heller ikke så meget, for han kan huske, at vejskiltet med Hulvej var på træet lidt længere fremme på venstre side. Den brede sti til højre er Egestien, som går retur til Eghøj, og den vej skal Per og Emil ikke følge, for de skal ned mod Hældbjerghus. Hulvej lyder godt nok ikke så majestætisk som Egestien, og det ser også lidt mere tilgroet ud, men der er en hullet sti under det tilgroede og sneen.
Næsten nede ved Søvej får Per øje på bænken oppe på Udsigten. I stedet for at fortsætte ned til Hældbjerghus går Per og Emil op til bænken, hvor de har holdt pause mange gange og nydt udsigten over området. Udsigten er ikke helt den samme mere, for træerne er efterhånden blevet høje, og skoven får også lov til at passe sig selv, men tidligere sad Per og Emil gerne og nød udsigten. Per vælger at fortsætte turen på Udsigten op ad bakken mod nordøst, selvom det vist betyder, at han kommer til at gå i sit eget spor senere, men .... nyd nu bare turen og området.
Da Per kommer til det nordøstlige skilt med 'Udsigten', skal han fortsætte lidt længere mod øst-nordøst for at komme hen til Topvej. Skiltet er godt nok blevet væk, desværre, men det er cirka 30 meter fremme og til venstre. Lidt længere fremme på Topvej er et skilt til Frugthavevej tæt på, men det er ikke sæson for frugt lige nu, så Per går ikke den vej, men fortsætter fremad på Topvej. Fra Topvej går det ned til Madrasvej på højre side, som Per og Emil følger ud mod Vintervej. Per går denne vej, fordi der er et sted, hvor han følger sig særlig hjemme.
Lidt længere fremme på Vintervej finder Per en åbning på venstre side. Der er et skævt træ med fire pletter bag et ungt egetræ. 
Per har ikke set et vejskilt her, så han ved faktisk ikke, hvad vejen hedder. Det er nu heller ikke et af de steder, hvor han plejer at uddele post, så han vælger at gå den vej i dag. Der er nu hyggeligt i skoven, og Per går og nynner lidt for sig selv. I skovens dybe stille ro, hvor sjælen lytted mangen gang, der er idyllisk stille fred, hvor fred og hvile er. Per kan hverken huske hele teksten eller melodien, men det føles helt rigtigt.
Helt som forventet kommer Per og Emil ud af porten på Tværvej nr. 3 i god stemning. Men da Per går tværs over Tværvej, løber det koldt ned ad ryggen på ham. 
Der er lidt uhyggeligt, men Per kan ikke sætte sin finger på det. Han vælger alligevel at gribe Emil, inden katten løber væk, og lidt modvilligt må Emil tage plads i den store taske med julepost. Da Per kommer hen til krydset og ser vejskiltene med Ulvestien og Parkvej, kommer han til at tænke på en artikel fra Naturhistorisk Museum, som har registreret 14 ulve i Danmark i starten af året. Per frygter, at der kommer flere, men bare de ikke kommer her.
Per skynder sig at dreje ned ad Parkvej for at komme væk fra Ulvestien. Her fortsætter han ned mod Vintervej, og snart får han igen øje på Hældbjerghus ovre til venstre. Her boede Harne. Der er ikke post til Harne, men Postmand Per skal over mod Hældbjerghus for at komme videre på sin postrute. Per ved ikke, hvad Harne arbejdede med i Haldbjerg 
Consult, men han var altid god at snakke med, og han havde gode forslag til, hvordan Postmand Per kunne blive mere effektiv og blive hurtigere færdig med postruten. Per og Emil besøgte gerne Harne, men følge hans råd om effektiv postomdeling? Det er ikke noget for Postmand Per, som gerne vil have god tid til at nyde turen. Det er længe siden, at der har været røg i skorstenen, men det meste af området 
står som da Harne forlod stedet.
Efter mange længselsfulde blikke over til Hældbjerghus vælger Per at tage vejen mod Plougstrup op til Granåsen. Han mangler kun den sidste del af ruten, som er stykket på Granåsen, som starter helt oppe ved indkørslen til Hældbjerghus. For enden af Granåsen hopper Emil ud af posttasken, hvor der nu ellers er blevet rigtig god plads. Emil er ret hurtig væk, så Per sætter tasken fra sig bag de to små træer bag den lille stump trærod eller stub for at få fat i Emil igen. Og hvis Per ikke har været forbi efter tasken, så står den der nok endnu. Hvis du finder den, er du velkommen til at sende en hilsen til Postmand Per og hans lille kat Emil.
