Gennemfør Adventure lab'en Krakamarken og svar herefter på to nedenstående spørgsmål for at få koordinatet til denne bonuscache.
Svarene finder du i journaloptegnelserne for "vaskemaskinen" og "stencirklerne"
Som ung besøgte jeg ofte Krakamarken sammen med min mand og to ældste børn. Vi havde ikke bil dengang og cyklede derfor hele vejen fra Randers centrum og herud. En tur på godt 10 km hver vej, men så gik der tid med det. Børnene elskede at lege på og ved de flotte naturskulpturer og selvom det strengt taget ikke var lovligt at betræde skulpturerne, syntes vi at det var oplagt at børnene udforskede dem netop ved at kravle rundt på dem når nu de var udført i naturmaterialer. I dag er de fleste af skulpturerne forsvundet. Udvisket af vind og vejr, men heldigvis har jeg nogle billeder der viser nogle af de flotte skulpturer. Du kan få dem at se, ved at svare på spørgsmålene i adventurelab'en: Krakamarken.
Du kan også se et billede af mig i en noget yngre udgave og det er netop et af de to billeder, du skal bruge for at låse op for koordinatet til denne bonuscache.

svar på følgende to spørgsmål og sæt dem sammen i et langt ord og tast det ind i certitudetjekkeren:
Vaskemaskinen: Hvilken farve sko har kallehaugernes børn på?
Stencirklerne: Hvilken kendt figur har Henriette på sin sweatshirt ?
Eksempel: Hvis farven er grøn og figuren er Frode Får vil svaret være grønfrodefår (farven skrives i "ental". som i grøn og ikke grønne eller gul og ikke gule etc)

Du kan validere din løsning med certitude.