På mine utallige ture mellem Gjessø og Silkeborg kommer jeg forbi et skilt der viser mod ”Kongshus”. Har egentlig aldrig tænkt over hvad det er, men det skulle der findes ud af nu.
I min søgen efter svar faldt jeg over Naturstyrelsens hjemmeside. Her er der et afsnit med overskriften ”Kulturhistorier i skoven”. Det var spændende læsning og resulterede i denne serie: ”KIV” (Kulturhistorie i Vesterskoven). Serien er på 9 cacher plus en bonuscache.
HUSK oplysninger til bonuscachen.
Skyttegrave og bunkers i Vesterskoven
Området ved Silkeborg Bad rummer masser af spor fra 2. Verdenskrig
Af Jan Kjærgaard
Under 2. Verdenskrig blev Silkeborg Bad beslaglagt af tyskerne og udbygget til jysk hovedkvarter.
Her var store bygninger både til kontorer og mandskab. Bygningerne var dog langt fra store nok eller sikre nok, så tyskerne begyndte straks at udbygge området. Der blev opført barakker både på badet og spredt i skoven. Flere steder i skoven blev der opført bunkers og maskingeværstillinger, forbundet med skyttegrave.
Skyttegravene forbandt de mange bunkers, og nogle steder ses deres forløb stadig tydeligt i skovbunden.
Plyndret
I slutningen af krigen var området i en periode flygtningelejr, men derpå blev området nærmest plyndret. Alt som kunne flyttes og bruges forsvandt meget hurtigt. Og det var vel så det, syntes man måske umiddelbart, men så enkelt er det nu heller ikke. Meget kunne nemlig ikke flyttes, og når man færdes rundt i skovområdet omkring Silkeborg Bad og har øjnene åbne, vil man til stadighed støde ind i sporene fra 2. Verdenskrig.
Mest synlige er vel nok de store bunkersanlæg. På selve badets område ligger der flere, hvoraf en er indrettet til museum, men ude i skoven ligger spredt ud over området ved Arnakke, skoven ud mod Ørnsø og Tranevig adskillige bunkers. Mest markant er dog nok den store telegrafbunker, der ligger på bakken mellem Naturstien og Almind Sø. De bunkers, der ligger rundt i skoven, er normalt åbne, og der er fri adgang til dem. Det anbefales dog at tage en lygte med, hvis man vil derind.
Næsten hyggeligt...
Inde i bunkerne virker det mørkt koldt og fugtigt, og man kan ikke lade være med at gyse lidt, men man skal tænke på, at dengang de var i brug, var der både lys og varme, og væggene stod ikke med rå beton, men var beklædt, så det har været næsten hyggeligt.
Har man set sig mæt på bunkers, skal man prøve at gå en tur rundt i skovbunden. Flere steder finder man mindre betonanlæg som maskingeværstillinger eller fundamenter, men har man øjnene med sig, ser man også steder, hvor jorden er planeret, så der har kunnet ligge en barak, der nu er væk. Eller man opdager de svage spor efter skyttegrave, der i dag erkendes som svage zig-zag linjer gennem skovbunden.
For at rydde hurtigt op efter krigen blev pigtråd ofte blot skubbet ned i skyttegraven, og den blev dækket til med jord. Det er siden sunket, så forløbet af skyttegravene erkendes i skovbunden. Særlig forløbet af skyttegrave langs Naturstien/jernbanen og omkring telegrafbunkerne er stadig ret tydelige.
Længere nede i skoven ligger mindre skyttegrave, hvoraf nogle ikke blev fyldt op. Her ligger de stadig i ca. 1 meters dybde, og man behøver ikke engang sporeevne for at se dem.
Værd at bevare
Sporene efter krigen rundt omkring badet er meget tydelige. Nogle har ment, at de skulle slettes hurtigst muligt, men det er en del af vores historie, og de er absolut værd at passe på, i den grad vi kan.
De fortæller om både landet og folkene, om en tid der ikke er så fjern, men når vi ser på nutiden dog føles ret forskellig og anderledes, så den nok er værd at besøge.