Cykelstien mellem Jægerspris og Kulhuse
Vejen mellem Jægerspris og Kulhuse er en ca. 7 km. lang strækning, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t, og hvor det kan være utrygt at cykle. Udover beboerne i området benyttes strækningen også af turister, der tager færgen fra Kulhuse til Sølager. Desuden benyttes strækningen af forsvaret, der har skyde- og øvelsesterræn på begge sider af Kulhusvej.
Derfor etablerede kommunen en cykelsti, som startede fra Slotsgården i Jægerspris og sluttede i Kulhuse på Gammel Kulhusvej.
Cykelstien blev langt om længe anlagt som dobbeltrettet sti, som følger den vestlige side af Kulhusvej. Stien blev anlagt i den vestlige side af vejen af flere grunde. Dels er der i den østlige side af vejen en fredet stenmur om Jægerspris Slot samt enkelte ejendomme, der ligger meget tæt på vejen. Samtidig er det vigtigt, at cyklister ikke skal krydse vejen af trafiksikkerhedsmæssige årsager.
(Kilde: Frederikssund kommune)
Bemærk at der langs ruten er militært skydeterræn.

(Grafik: Frederikssund kommune)
Julianehøj
Julianehøj er en ombygget jættestue ved Jægerspris Slot. Den ligger lige uden for Slotshegnet og indgår i monumentparken Mindelunden.
Jættestuen, som stammer fra ca. 3000 f.Kr., hed oprindelig Monses høj og Væverhøj og blev udgravet og stærkt ombygget i slutningen af 1700-tallet på foranledning af Arveprins Frederik og Ove-Høegh-Guldberg. Man fandt menneskeknogler, en kobber- eller bronzedolk samt flintredskaber.
Frederik navngav det nye monument efter sin mor enkedronning Juliane Marie. Billedhuggeren Johannes Wiedewelt omdannede 1776-89 jættestuen til Julianehøj med mindesten for hedenske danske konger og udførte 54 monumenter for berømte nordmænd og danskere til den tilstødende mindelund. De skulle forvandle "den Tavse Lund ved Jægerspris til et nordisk Pantheon" Mindelunden skulle være et "peripatetisk" anlæg: man skulle ved vandring fra monument til monument ihukomme de afdøde fra dobbeltmonatkiet Norge-Danmark; det skulle være en opdragende mindepark. (Wikipedia)
Cachen:
For at finde cachen er der nogle informationer der skal findes rundt på Julianehøj.
Waypoint 1 tager jer til toppen af Julianehøj. Herfra er der en skøn udsigt ud over området. Rundt om toppen af Julianehøj står nogle træer. Antallet af træer = A
Waypoint 2 tager jer halvvejs op af Julianehøj - man kan næsten se det som Julianehøjs "første etage". Her står der nogle stensøjler. Antallet af stensøjler = B
Waypoint 3 tager jer til indgangen ind til Julianehøj - det er muligt at gå ind og kigge hvis man får lyst. Over indgangen er der en tavle med noget tekst på, blandt andet står der et romertal. Antal bogstaver i romertallet = C
Waypoint 4 tager jer til indgangen ind til Julianehøjs område. Rundt om Julianehøj er der et hegn, hvorpå der er en masse kugler. Antallet af kugler, både store og små = DE
Cachen finder i til sidst på: N55 51.D(E*2)(B-1) E011 58.(B-D)C(A-5).
Cachen er en small som fra start indeholder logbog samt et par bytteting. Medbring egne skriveredskaber.