I 1200-tallet levede i Italien en matematiker, som bl.a. studerede kaninernes problem. Han gik ud fra et par kaniner, der hver måned nedkommer med endnu et par kaniner. To måneder efter fødslen producerer hvert af de nye par et nyt sæt afkom, og det fortsætter de med måned efter måned, samtidig med at børnebørn, oldebørn osv. formerer sig på samme vis.
Historien er naturligvis hypotetisk. Rigtige kaniner kan først begynde at formere sig, når de er fire måneder gamle. Og de får ikke hver måned to børn, hvoraf det ene er en hun og det andet er en han. Men hvis vi nu ser bort fra den slags trivielle indvendinger og går ind på tankegangen, så lyder det store spørgsmål: Hvor mange par kaniner vil der være i hver af de følgende måneder?
Vores hypotese er, at det første par starter i januar. I februar får de deres første kuld, og så er der to par i februars lodrette søjle. I marts får forældrene endnu et par og sådan fortsætter de måned efter måned. I marts leverer deres førstefødte børnebørnene, og ligesom forældrene køre de derefter løs. Og således fortsætter afkommet i flere led generation efter generation.
osv.
N (sep) (aug + maj - jan) (feb + apr + jul + nov + dec)
E (maj + jan) (sep - mar) ((3 x dec) + jan - jun)