
Staksrode skov har en af de mest dramatiske kyststrækninger i Østjylland. Det skyldes den særligt finkornede Lillebælts-ler - en plastisk ler - som ved store regnskyl og tøbrud suger vandet til sig og pludselig glider ned mod stranden med kæmpetræer på ryggen. Det har skabt terrasseformede plateauer, hvor der vokser sjældne og smukke orkidéer i skovbunden. Gemt blandt skovens løv- og nåletræer er ruinen af en lille middelalderborg. Oplev også mange fossiler på stranden og marsvin langs kysten.
I skoven findes 12 forskellige orkidearter. Den største er STOR GØGEURT, som kun findes få steder i Danmark.
Dyrelivet i Staksrode skov er typisk dansk. Rådyr, grævlinger, ræve, egern og stålorme vil man kunne spotte på vandreture. Skoven har især mange grævlinger, og de er forholdsvis lette at spotte på forårsaftener nær deres huler.
Blandt skovens fugle kan man være heldig at se stor flagspætte, grønspætte, musvåge, hvepsevåge, duehøg, spurvehøg, tårnfalk, ravn, huldue, natugle og skovhornugle. Langs kysten ses der selvfølgelig også arter som skarv, fiskehejre, måge, svane m.fl.
I skoven findes flere træer, der vidner om skovrider Axel Sabroes interesse for eksotiske træer. Han plantede Træet fra Kina og japanske kryptomeria (en tujaart, i Danmark går den under navnet japangran).
I skoven er der flere bålpladser, en teltplads, shelter og i øvrigt tre kilometer fantastisk udsigt over mod Trelde Næs og Æbelø.
Og cachen finder du ved at se nærmere på seværdighederne:

N55 (Orkideer på plateauer)(Parkering ved Polakhullet).
(Parkering ved Polakhullet)(Udsigtspunktet Ålegårdsbjerg)(Lille og Store Bjergfald)
E9 (Lille og Store Bjergfald)(Stenhøj Strand).
(Middelalderborgen Stagsevold)(Udsigtspunktet Ålegårdsbjerg)(Picnic og bålplads)
NB I trykt folder er "Botanikernes paradis" = "Orkideer på plateauer"