VIGTIGT: Tjek evt. VANDSTAND for Kerteminde Havn på DMI (se nederst på siden).
Ved højvande vil den yderste store basaltblok være i vandkanten og kan være vanskeligt at undersøge.
Fra P tager det ca. 10 minutter at gå langs den stenede strand til GZ.
Opgaver:
1. På stedet findes to store blokke af basaltsøjler. Undersøg disse blokke med særligt henblik på overfladens farve og struktur. Er overfladen ensartet glat eller er der fordybninger? Hvilken grundfarve har søjlerne - er de sorte, grå eller grønlige? Er der hvide nister/streger eller prikker? Er der olivengrønne "plamager" (xenolitter)?
2. Ud fra cachesidens beskrivelse af svensk og norsk basalt, hvor vil du så vurdere, at basaltsøjlerne på Bøgebjerg Strand kommer fra - Norge eller Sverige? Begrund dit svar med konkrete eksempler fra opgave 1.
3. Vedhæft et billede i din log af dig selv eller en personlig genstand med basaltsøjlerne for at bevise, at du har besøgt stedet. Jeg beder dig om ikke at uploade nærbilleder, der afslører besvarelse af opgaverne.
Send svarene via beskedcenter FØR du logger cachen.
Du kan logge cachen som fundet umiddelbart efter, du har sendt svarene. Jeg kontakter dig, hvis svarene ikke kan godkendes.
Imponerende basaltsøjler fra forskellige steder i verden (ikke DK!)
Basalt er en dagbjergart, som er opstået af størknet lava nær eller på jordoverfladen. Lavaen er dermed blevet hurtigt nedkølet. Forestil dig en enorm strøm af varm, flydende magma, der sætter sig. Det øverste ydre lag begynder at afkøle og skifter i farven fra orange til sort. Når den afkøles, skal den krympe en smule, da varme materialer normalt fylder mere end køligere. På grund af denne krympning begynder lavaens overflade at revne, den krakelerer nærmest. Og denne krakelering er ikke altid tilfældig.
I nogle tilfælde begynder lavaen at revne i regelmæssige former. Disse former dannes på grund af, hvordan lavaen afkøles. Det starter på forskellige steder kaldet "centre". Hvis disse centre er jævnt fordelt, ender kræfterne, der trækker indad mod centrene, med at skabe forskellige bidder af kølende lava, der oftest er sekskantede (6-sidet). Jo mere ensartet lavaens materiale er (eller i bund og grund hvor glat og godt blandet den er), jo mere jævnt trækker disse centre. Det betyder, at det er mere sandsynligt, at det afkøles i sekskantede blokke.
Der skelnes mellem flere typer basalt. Basalt består for det meste af mineraler som plagioklas (en feldspattype) pyroxen. Olivin kan også være en bestanddel. Derudover magnetit (der er magnetisk) og andre hovedsageligt mørke mineraler.
Ordet "basalt" er i sidste ende afledt af det latinske 'basaltes', en stavefejl af det latinske 'basanitter', der betyder "meget hård sten".
På Omø fandt jeg i 2021 en enkel basaltsøjle på stranden. Min overraskelse var stor. Kunne det virkelig passe?
Søjlebasalt på Omø
Nu har jeg så fundet søjlebasalt på Fyn og det i en størrelse, som egner sig til en EC.
Jeg har tidligere besøgt et par lokaliteter i Skåne med søjlebasalt, og der er mange steder at besøge i Skåne, hvis man er basaltsøjle-entusiast, men vidste du, at der også findes basaltsøjler i Norge? I Norge findes fx basaltsøjler i Morgedal, Telemark.
Hvordan ved vi om søjlebasalt kommer fra Norge eller Sverige? Er søjlebasalt en ledeblok (dvs. en let genkendelig bjergart, som oprindeligt stammer fra et forholdsvis lille område)? Er der forskel på sammensætningen af søjlebasalten fra Norge og Sverige? Er der særlige kendetegn?
Ja, basalten er en ledeblok, og der ér forskel på basalten fra Norge og Sverige. Denne EC giver mulighed for at lære at kende forskel på de to forskellige typer af basalt.
Kendetegn svensk basalt:
Grundmassen er tæt, sort og sej (svær at slå i stykker). Man finder både små strøkorn (2-6 mm) og flere cm store xenolitter (klumper) af grøn olivin. De store xenolitter består af mange krystaller og indeholder - ud over olivin - også sorte korn af augit. Der er tale om brudstykker af en fremmed bjergart, som er revet op i kraterrøret. Lavaen er trængt op fra den øvre del af jordens kappe. På løse stens overflade forvitrer olivin ud og efterlader fordybninger. Det ses som små fordybninger med rust i bunden af dordybningen.
Herover basaltsøjler i Sverige
Basalt med xenolit af olivin
|
Ordforklaring: XENOLIT
En xenolit ("fremmed klippe") er et klippefragment, der bliver indhyllet i en større bjergart under dennes udvikling og størkning. I geologi bruges udtrykket xenolit næsten udelukkende til at beskrive indeslutninger i magmatisk bjergarter, dannet under magmaens opstigning og udbrud. Xenolitter kan blive opslugt langs kanten af et magmakammer, revet løs fra væggene i en lavakanal eller opstå ved en eksplosion i lavaen, eller xenolitter kan opsamles langs bunden af en strømmende lavamasse på Jordens overflade.
|
Kendetegn norsk basalt:
På friske brudflader ser Morgedalbasalten næsten sort ud. På forvitrede overflader er den grå til grønagtigt ofte med små hvide pletter/nister i. Uforvitret olivin forekommer stort set ikke i basalter fra Oslofeltet - i modsætning til Skåne-basalter, så det er et vigtigt kendetegn. Hvis der forekommer olivin vil den være forvitret til rødlige mineraler. Grundmassen er i disse ofte brunligt forvitret.
Basaltsøjler i Norge
-----------------------------
I 2024 er det 20 år siden den første EC blev publiceret og HQ har i den forbindelse ændret på reglerne for EC'er. De vigtigste er en begrænsning i opgaveantal og placering af opgaver (skal stå øverst). Læs mere HER.