
Space Invaders i Avedøre?!?
Ja, man skulle jo ikke tro, at det lige var på Københavns Vestegn, at de grønne aliens ville starte deres invasion, men det er ikke desto mindre, hvad der ser ud til at være sket!
Heldigvis kan du hjælpe til i kampen mod de fremmede ved at tage ud og finde rumskibet "Grethe" fra DASA (Danish Alien and Space Administration), der er sendt ud for at stoppe invasionen, og så fylde noget brændstof på brændselscellen, som du finder ved at skrue bunden af Grethe.
Brændstoffet skal være af typen PHV eller Pb - også kendt som PigmentHoldig Væske (blæk) og Plumbum (bly) - så hvis du har en kuglepen eller blyant i lommen, vil det være perfekt.
Jeg håber, at du vil gå til opgaven med godt mod, men vær forsigtig når du håndterer Grethe, for hun har allerede lidt de første skader i de indledende kampe.