Kælkebakke om vinteren – populært badested om sommeren. Et smukt lille område med en oldtidshøj til at give det karakter.
Det er den korte version af historien om Fiskerhøj i Studstrup. Her er den eneste badebro i 8541, og kommunen sørger for, at græsset klippes. Badebroen tilhører borgerforeningen, og hvert år sørger frivillige for at sætte badebroen ud om foråret og hente den ind om før vinterens storme.
Fiskerhøj er et kommunalt areal, og af en eller anden grund har kommunen for år tilbage givet det navneforandring til et rigtigt kedeligt og kommunalt navn: Studstrup Strandpark.
Forvirringen er omfattende
Borgerne i Studstrup kalder det fortsat Fiskerhøj, mens der på flere kommunale hjemmesider står ”Studstrup Strandpark”. Det har giver navneforbistring, som ikke er blevet mindre af, at Google i sin kollektive visdom har taget fejl og skrevet ”Studstrup Strandpark” på et helt andet areal, nemlig det privatejede Studstrup Strandejerlaug nord for Fiskerhøj. En kommunal hjemmeside (om friluftsliv) bruger faktisk navnet Fiskerhøj, men bringer fotos fra Strandejerlaugets grund! Forvirringen er omfattende.