Skal vi lege? er en lille serie af mystery og multi caches for børn (og barnlige sjæle). Serien består af 3 caches, som hver især går ud på at løse små opgaver, puslespil eller quizzer.
Serien bringer dig forbi eller tæt på 3 af de bedste legepladser i Korsør.*
Hver mystery eller multi cache har to trin og slutter med en fysisk beholder indeholdende logbog, blyant og bytteting.
*Ingen af de afsluttende beholdere ligger gemt direkte på legepladserne - du kan dermed som voksen sagtens finde og logge cachen i fred og ro lidt derfra. Cachen indeholder fra start log, skriveredskab, lidt bytteting samt FFC og JFFC.
Skal vi lege? #1 - Legeplads Gårdhavehusene
Koordinaterne til denne mystery angiver beliggenheden for den første legeplads i serien. Det er en dejlig stor og nyere legeplads i boligområdet Gårdhavehusene.
Løs puslespillet herunder og find koordinaterne til slut cachen - God fornøjelse! 

