Skal vi lege? er en lille serie af mystery og multi caches for børn (og barnlige sjæle). Serien består af 3 caches, som hver især går ud på at løse små opgaver, puslespil eller quizzer.
Serien bringer dig forbi eller tæt på 3 af de bedste legepladser i Korsør.*
Hver mystery eller multi cache har to trin og slutter med en fysisk beholder indeholdende logbog, blyant og bytteting.
*Ingen af de afsluttende beholdere ligger gemt direkte på legepladserne - du kan dermed som voksen sagtens finde og logge cachen i fred og ro lidt derfra. Cachen indeholder fra start log, skriveredskab, lidt bytteting samt FFC og JFFC.
Skal vi lege? #2 - Legeplads Norbrinken
Koordinaterne til denne multi angiver beliggenheden for den anden legeplads i serien. Det er en mindre men god og udfordrende legeplads i boligområdet Norbrinken.
Fra legepladsen er der udsigt over Korsør Nor, og på en klar dag kan man se den flotte Tårnborg Kirke på den anden side af noret. Legepladsen ligger desuden tæt på Korsør Svømmehal.
Se dig om på legepladsen og løs følgende opgave for at finde slut cachen - når du har fundet et svar ud fra et bogstav, sætter du svaret ind på bogstavets plads i koordinaterne i bunden af siden. Du kan tjekke dine koordinater længere nede for at se, om de er korrekte - God fornøjelse! 
- L - Hvor mange rutsjebaner er der på legepladsen?
- E - Hvor mange gynger er der i alt?
- G - Hvor mange trin er der på den blå hængebro?
N 5G° 19.68E
E 11° L0.060
