Efter at have gjort dagens gode gerning på CITO-eventet ved og omkring parkeringspladsen er det tid til en spadseretur i naturområdet.
Cachen ligger ved det gamle færgeleje, hvor bilfærgerne over Storebælt lagde til. Her holdt biler i lange baner, nogle for folk med reservation, andre for chancebilister. Langs rækkerne kørte en lille benzinbil og tilbød tankning mens man ventede. I dag kan man kun svagt fornemme asfalten, græsset har taget over. Store kampesten er placeret på tværs af færgelejet for at forhindre, at nogen uforvarende falder i vandet. Cachen kan man komme til uden fare for liv og lemmer.