Bemærk! Dette er en earthcache. Der er ingen fysisk beholder, men nogle spørgsmål, der skal besvares i en personlig besked til os. Læs derfor hele teksten igennem.

Faaborgstenen

På havnen i Faaborg ligger en kæmpe granitsten kaldet Faaborgstenen. Den blev gravet op i en baghave til Faaborg Havn, hvor husejeren ved et tilfælde i 2000 stødte på den, da han skulle grave fundament ud til et skur! I 2001 blev den flyttet her til havnen ved hjælp af en blokvogn, en Leopard-bjærgningsvogn, en kaptajn og en håndfuld soldater! Det tog dem nogle døgn at få stenen fri, så den kunne blive fragtet ned til havnen.

Nu ligger den til fri beskuelse for dem, der kommer forbi. Stenens overflade er ren og uforvitret, som granitsten ellers tit er. Den stammer formentlig fra grundfjeldet i Sydsverige.

Jordens indre består af magma, som er en 600-1200 grader varm, smeltet stenmasse, der flyder rundt.

Granit dannes, når magmaen stiger op fra Jordens indre og oppe i den øverste del af Jordens kappe eller i den nederste del af skorpen afkøles og størkner. I modsætning til kemiske stoffer, der har et smeltepunkt, så angives magmaens størkningsinterval, når man skal beskrive den.

Granit består primært af kvarts, feldspat og glimmer, som krystalliserer, når magmaen størkner og som kommer til at danne granittens karakteristiske kornede udseende.

Granitter inddeles efter indholdet af mørke mineraler i kalk-alkaline granitter og alkaligranitter. Kalk-alkaline granitter indeholder hornblende og biotit, mens alkaligranitterne indeholder alkalipyroxener og -amfiboler som ægirin og arfvedsonit. Kun de kalk-alkaline granitter indeholder plagioklas.

Faaborgstenen består af mellemkornet granit. De dominerende mineraler er rødlig kalifeldspat, hvidgul plagioklas og grå kvarts.

Stenen har en række røde bånd, der krydser den på kryds og tværs. Midt i båndene ses en revne. Rødfarvningen rundt om sprækkerne skyldes, at meget varmt vand er strømmet gennem revnen og har forårsaget omdannelser og iltning af jern. Sprækkerne opstod på et tidspunkt, da granitten i grundfjeldet kom tættere på overfladen. Når granitten kom tættere på overfladen, skyldtes det, at det overliggende fjeld forvitrede væk. En proces, der har taget millioner af år.

Ud over striberne har stenen også nogle sorte ’huller’. De ses rundt på hele stenen som fordybninger og er ikke til at tage fejl af. Da granitten stadig var en smeltet stenmasse (magma) og lå flydende dybt nede i jorden, kom den til sidst til at fylde et magmakammer op. Derefter smeltede granitlegemet sig op gennem jordskorpen og på sin vej op gennem jordskorpen og kappen, tog massen stumper af de omkringliggende bjergarter med sig. Hvis disse stumper af grundfjeldet ikke nåede at smelte, før granitten kølede af og størknede, så kom stumperne til at indgå som små ’fremmedlegemer’ af en ældre bjergart i granitten. Sådanne ældre indeslutninger kaldes xenolither.

Da dette er en earthcache er der INGEN fysisk beholder, men I skal finde svarene på nedenstående spørgsmål og derefter sende dem til os via message-systemet her på Geocaching.com. I kan derefter logge den som fundet på Geocaching.com - selvfølgelig uden at røbe svarene - og så vender vi tilbage til jer, hvis svarene ikke er rigtige.

Spørgsmål:

Selve stenen:

1a. Bestem ud fra teksten om stenen er af typen kalk-alkaline granit eller af typen alkaligranit. Begrund dit svar.

1b. Bestem en ca-vægt på stenen, når du får oplyst at granit vejer ca. 2,7 tons/m3.

2. De røde bånd:

2a. Beskriv de røde bånd med egne ord. Koncentrer dig om overfladen - er den anderledes end resten af stenens?

2b. Hvor brede er de røde bånd? Da de ikke har samme bredde, så mål gerne flere og angiv svaret som et interval.

3. De sorte fordybninger/xenolitherne:

3a. Beskriv xenolitherne med dine egne ord. Læg især vægt på overfladen, formen og farven. Angiv også størrelsen på dem - gerne som et interval. Husk dybden.

3b. Hvorfor tror du, at xenolitherne ses som tomme fordybninger og ikke som en indkapslet sten?

4. Foto:

Tag gerne et foto af dig, din gps eller andet OG stenen UDEN at røbe nogle af svarene!

Kilder:
Bøger:
Naturen i Danmark - Geologien - 2. udgave, Gyldendals Forlag

Hjemmesider:
www.geus.dk/
www.denstoredanske.lex.dk/