Kirken
Cachen er ikke på det angive koordinat. Du skal gå en lille tur og løse 5 waypoints, før koordinaterne kan beregnes. < 1 km og < 15 min. Husk venligst at respektere kirkegårdens stilhed og orden og læg cachen tilbage på en ordentlig måde, så den ikke kan ses af forbipasserende. På forhånd tak.
Kirken er én blandt de ca. 2000 danske middelalderkirker, som stadig findes i vort land, dvs. at den er bygget i det, der efter dansk målestok er middelalder, nemlig tiden fra ca. år 1000 til år 1536; mere præcist regner man med, at den første del af kirken er opført i 1200-tallet. I 1400-tallet er de største bygningsdele af kirken så blevet tilføjet, nemlig skib og tårn, og endelig har kirken fået tilføjet en lille sidebygning i 1700-tallet, det såkaldte “våbenhus”.
Graverhuset var oprindeligt et husmandssted, en firelænget ejendom med marker og besætning. Det blev købt ind til kirken i 1971. Det blev derefter indrettet til graverhus.
Gelsted Kirkes nye sognehus blev indviet i 2011 og er siden blevet brugt flittigt til forskellige arrangementer.
Sognehuset er lyst og venligt indrettet med moderne faciliteter.
Denne lille multicache opgave vil tage dig med på en tur omkring de 3 fine bygninger. God tur.