Christian fortjener en cache.
Nu har vores gode ven Christian, i mange uger, siddet og kigget ned på det her sted oppe fra sin sygehusstue, og har tænkt. "Her kunne der da godt være en cache" - så selvfølgelig kommer der en nu.
For ca 5 mdr. siden skete det ulykkelige, at Christian desværre fik en blodprop i hjernen, der brat væltede hele hans "verden." Lammelsen i hele venstre side kæmper han med stor viljestyrke på at få magten over, og med hård træning og en god portion stædighed, er der fremskridt.
GODT GÅET!
Mange kender ham og konen som "mach99", og de har i mange år været aktive geocachere. Vi har haft så mange skønne/sjove geo-oplevelser sammen. Nu vil vi følges med Christian ned til den her cache, som kan snuppes fra kørestol.
Kære Christian, dit gode humør og din lune humor, og så den der stædighed, skal nok få dig "videre" 
Til jer alle: NYD DAGEN!