Jubilæums Event på Harrild Hede
Geocaching 25 års jubilæum
Harrild Hede med Naturcentret i centrum har gennem mange år været legeplads for geocachere.
Lige siden stedets indvielse i april 2013 med bl.a. natcacheevent har der været afholdt events og været udlagte mange forskelligartede geocacher i området ved Harrild Hede og Nørlund Plantage.
Selv har jeg været med i legen siden 2008, og blandt mange gode oplevelser i hele Danmark og rundt i Europa har Harrild Hede altid stået højt på min liste over favoritsteder.
Så jeg var ikke i tvivl, da jeg fik tildelt et 2025 Community Celebration Event, at det skulle foregå på Harrild Hede Naturcenter.

Program for dagen.
10:00 Velkomst og fælles formiddagskaffe med brød i madpakkehuset - medbring selv drikkevarer og krus, jeg sørger for franskbrød, boller eller lignende samt pålæg. (Gratis, men læg gerne en mønt til dækning af udgifter, hvis du synes). Tilmeld dig venligst senest fredag 4. april, hvis du vil være sikker på brød til formiddagskaffen.
10:30 Gruppefoto.
10:40 Elsebeth fra "4xHoue" vil tilbyde en guidet rundtur omkring Naturcentret. Forvent en spændende fortælling om planter, dyr og tidligere tiders liv på heden. Turen tager omkring en times tid og vil strække sig over 2-3 km til fods i det skønne område.
11:45 Vi er tilbage ved Naturcentret, hvor der er mulighed for mere hyggesnak med nye og gamle bekendtskaber.
12:00 Eventet er officielt slut for i dag, men du er selvfølgelig velkommen til at hænge ud og hyggesnakke.
Praktiske oplysninger.
Der er parkeringsmulighed ved Naturcentret. Se også alternative P-muligheder.
Madpakkehuset er overdækket og med vægge det meste af vejen rundt - hav tøj på, der passer til udendørs temperaturer og gode sko til rundvisningen.
Der er velholdte toiletter på stedet og bl.a. naturlegeplads for børnene i nærheden.
Der vil være en repræsentant for arrangementet tilstede på eventpladsen gennem hele eventet, og der er naturligvis også mulighed for at opholde sig her, hvis man ikke er interesseret i den guidede rundvisning.
Der er shelter og teltplads på området, som kan benyttes, hvis man har brug for overnatning.
Der er offentlig adgang for alle, så stedet kan samtidigt benyttes af andre enkeltpersoner eller grupper. Vis derfor hensyn - vi er ikke de eneste naturglade mennesker, som ynder at besøge stedet.
Vi ses til et hyggeligt "Jubilæums Event på Harrild Hede"

Community Celebration Events - 2025
This Event is part of a limited release of Community Celebration Events to celebrate 25 years of geocaching. Geocachers hosted events between January 1, 2025 and December 31, 2025. Learn more about Community Celebration Events on the Geocaching Blog.