Allerede den første dag jeg kom til Nykøbing lagde jeg mærke til denne gavlreklame, men har aldrig set øllen i de lokale supermarkeder. Det måtte jeg finde ud af hvorfor, og dermed lærte jeg historien om Nykøbing Falster Bryghus. Nu kan du også blive klogere på den, hvis du ikke allerede kender historien.
Tilbage i historien havde enhver by med respekt for sig selv en mængde bryghuse. Mange af dem er i dag lukkede eller opkøbte af de store bryggerier. Heldigvis er mængden igen vokset med de mange mikrobryggerier, der er piplet frem.

Historien
Bryggeriet blev grundlagt i 1866 af Bendix Chr. Nobel (ham med tobaksfabrikken) og Hermand Baagøe under navnet Nobel og Baagøe's Ølbryggeri. Dengang havde Nykøbing hele 4 bryggerier, mens Nakskov havde 11!
I 1899 blev bryggeriet omdøbt til Nykøbing Falster Bryghus. I 1904 købte brygmesteren Holger Synnestvedt bryggeriet, hvorefter hans datter Ida overtog det ved hans død i 1939. I 1965 blev bryggeriet overtaget af Idas søn Knut, der omdøbte det til Lolland-Falsters Bryghus i 1966.

Soldater skåler i Nykøbing Øl foran en kro (1923) af Karl Hansen Reistrup.
I 1983 blev bryggeriet solgt til Faxe Bryggeri, der overdrog det til Odin Bryggeriet i Viborg og endelig solgte det videre til Usserød Bryggeri i 1989.
I 1993 var det efter 127 år med ølbryggeri slut med Nykøbing Bryggeri, da Usserød Bryggeri lukkede. Herefter fortsatte Maribo Bryggeri med at producere guldøllen "Blå Nykøbing".
Bryggeriet, der lå på Stubbekøbingvej, blev revet ned og erstattet med de boliger, der ligger her i dag.
Sådan løser du opgaven
På de opgivne koordinater finder du en gammel gavlreklame for Nykøbing Pilsner.
Her skal du gå 786 meter i retning 326 grader.
Her finder du stedet (Bryghusparken), hvor det gamle bryggeri lå, og hvor cachen i dag er skjult.

In English
Already on the first day I came to Nykøbing, I noticed this billboard advertisement, but have never seen the beer in the local supermarkets. I had to find out why, and thus I learned the history of Nykøbing Falster Bryghus. Now you can also learn more about it, if you don't already know the story.
Back in history, any self-respecting town had a number of brewhouses. Many of them are now closed or bought out by the big breweries. Fortunately, the number has grown again with the many microbreweries that have sprung up.
The history
The brewery was founded in 1866 by Bendix Chr. Nobel (the one with the tobacco factory) and Hermand Baagøe under the name Nobel and Baagøe's Ølbryggeri. Back then, Nykøbing had as many as 4 breweries, while Nakskov had 11!
In 1899, the brewery was renamed Nykøbing Falster Bryghus. In 1904, the brewmaster Holger Synnestvedt bought the brewery, after which his daughter Ida took it over upon his death in 1939. In 1965, the brewery was taken over by Ida's son Knut, who renamed it Lolland-Falsters Bryghus in 1966.
In 1983, the brewery was sold to Faxe Bryggeri, who transferred it to Odin Bryggeriet in Viborg and finally sold it on to Usserød Bryggeri in 1989.
In 1993, after 127 years of beer brewing, Nykøbing Bryggeri was finished when Usserød Brewery closed. Maribo Bryggeri then continued to produce the strong beer "Blå Nykøbing".
The brewery, which was located on Stubbekøbingvej, was demolished and replaced with the homes that are located here today.
How to solve the task
At the given coordinates you will find an old billboard advertisement for Nykøbing Pilsner.
Here you have to walk 786 meters in the direction of 326 degrees.
Here you will find the place (Bryghusparken) where the old brewery was located and where the cache is today hidden.
FTF: Jimbo+Hap.dk