Langs meget af vores gamle nedlagte jernbaner er der masse der kan sankes og samles til brug i mad og drikke..
Vi har taget et kik på stykket mellem fjerslev og skovsgård og fundet frem til en række spislige planter, urter, frugt og bær..
Der er ved lagt en opskrift til hver cache som inspiration..
Skriv endlig i jeres logning hvis i finder andre end vi har fundet..
Serien er bedst enget til cykel da det ikke er alle steder det er mulig at parkere..
Pære
Pære (Pyrus communis) er et op til 15 meter højt træ, der er almindeligt dyrket. Det findes desuden forvildet i krat og skovbryn.
Pære har været forædlet og dyrket i mindst 3.000 år. Den oprindelige pære, kaldet vildpære eller skovpære, findes stadig vildt i fx Mellemeuropa.
Pære er et løvfældende træ med en slank krone. Stammen er ret og gennemløbende lige til toppen.
Hovedgrenene er først opstigende, men senere mere vandrette. Barken er først mørkebrun og glat med nogle få korkporer.
Senere bliver den grå med smalle revner, og til sidst er den opsprækkende i små firkanter. Unge, ikke frugtbærende planter og vildskud har ofte lange grentorne.
Knopperne sidder spredt, og de er kugleformede, brune og næsten hårløse. Blomsterknopperne sidder på forvredne kortskud, og de er mere afrundede
Opskrift fra https://www.vildmad.dk/
Te-syltet pære
Ingredienser
850 ml mineralvand
10 g te
300 g økologisk rørsukker
700 g skrællet pære (eller vildæble)
20 g citronmelisse
10 citronverbenablade
5 g fennikel frø
Salt
Fremgangsmåde
Lav først isteen. Kom 10 gram te i en skål med 850 ml. koldt mineralvand.
Lad teen trække i 24 timer.
Kom sukker og den færdige iste i en gryde, og kog op i ét minut.
Afkøl væsken.
Tilsæt citronmelisse, citronverbena, fennikelfrø og salt, og lad lagen trække i 24 timer.
Skær herefter pærerne i ønskede stykker, kom dem i en et sylteglas, hvor lagen fyldes helt op til låget, og stil glasset på køl i 24 timer.
Lad pærerne stå til de er gennemsyltede. Pærerne er klar, når de har skiftet farve og er blevet transparente