H.C. Andersen skrev sangen i 1829, som blev året for hans egentlige litterære debut. I digtet er der det samme glimt i øjet som i meget af det, han senere skrev. Han præciserer, konstaterer, beskriver og vender så blikket mod det nære - moderen, barnet og katten. Sangen har været i Højskolesangbogen siden 11. udgave med komponisten J.C. Gebauers melodi.
Hist, hvor vejen slår en bugt
1. //: Hist, hvor vejen slår en bugt,
ligger der et hus så smukt. ://
Væggene lidt skæve stå,
ruderne er ganske små,
døren synker halvt i knæ,
hunden gør, det lille kræ,
under taget svaler kvidre,
solen synker - og så vid're.
2. //: I den røde aftensol
sidder moder i sin stol; ://
kinden luer dobbelt rød,
barnet har hun på sit skød.
Drengen er så frisk og sund,
æblekinden rød og rund!
Se, hvor hun i spøg ham banker
på de søde pusselanker.
3. //: Katten står og krummer ryg,
men forstyrres af en myg; ://
barsk han den med poten slår
og igen som hofmand står.
Moder klapper barnets kind;
se, hvor sødt det sover ind,
drømmer om de engle smukke
i sin lille, pæne vugge.
N57 0x.xxx E010 1x.xxx