Kom ud og gå en tur - i den dejlige natur
En kollega overtalte mig for et par år siden, til at gå med på tur denne første søndag i December. I år er det 3. gang - så herefter er det tradition !. Startsted er som sidste år på Rantzausminde skole.
Gad vide hvor mange vi bliver denne gang?
Det er en årligt tilbagevendende begivenhed her den første søndag i December - så ses vi i 2025 ?
Der kan parkeres tæt på cachekoordinatet. Benyt gerne lejligheden til at gå en tur i Poulinelundskoven.
Cachen indeholder bytteting. HUSK - Byt fair eller lad vær'.
Poulinelundskoven er ejet af Svendborg kommune og udgør sammen med Juulgårdsskoven et stort skovareal på ca. 42 ha. Skoven er meget varieret og består af både nyplantet og meget gammel skov. Der er store områder med 100 år gamle egetræer og 100 år gamle bøgebevoksninger
Paulinelund har næsten 10 ha været urørt skov siden 2013. Dette betyder, at man i de områder lader skoven udvikle sig helt naturligt uden hverken at fælde træer eller lave andre indgreb i skoven. Shelterpladsen ligger lige netop midt i et område med urørt skov. Der er fine stier rundt i hele skoven, hvor I også finder en lille legeplads.
I det hele taget er det et dejligt område at bevæge sig rundt i - Hele Året.
Hvis i undrer jer over, hvad pavillonen her har været brugt til, så husede tidligere DDS Egense Gruppe. Gruppen eksisterer desværre ikke længere.