På det angivne koordinat ligger Mariendals Mølle. Cachen er ikke placeret ved koordinatet, men indenfor en radius af 3 km.
I midten af 1700-tallet havde Aalborgs tre vandmøller svært ved at klare efterspørgslen, når tørke eller frost fik vandhjulene til at stå stille. De søgte og fik i fællesskab en tilladelse til at supplere deres møller med en vindmølle, som de byggede lidt uden for byen.
Denne stubmølle blev i 1893 afløst af en hollandsk mølle. Det var en usædvanlig velbygget mølle. Tømmeret var af pitch pine - en flothed, som ikke mange møllere havde råd til dengang.
Møllen havde fra begyndelsen klapvinger og automatisk krøjning (vindrose) og et gangtøj af jern. Det var altså en tip top moderne mølle.
I 1906 byggede man den første dampmølle i Aalborg, Havnemølle, og få år efter endnu en valsemølle. Det betød, at Mariendalsmøllen nok aldrig fik den betydning, som man havde forventet.
Den blev overtaget af Aalborg Kommune i 1978.
Om cachen:
For at finde cachen skal I få noget brugbart ud af tabellen herunder. Det kan måske virke pinefuldt at finde en indgangsvinkel, men det er ikke nødvendigt at mestre en olympisk diciplin for at finde koordinatet.

