
Et nyt år er godt i gang og det er derfor tid til at rydde lidt op på vores "spilleplade".
Derfor inviterer vi til CITO her i postnummer 1963. Nummeret dækker over et forholdsvis begrænset område, så det er nok meget sandsynligt, at vi også bevæger os ud i de omkringliggende postnumre.
Program:
kl. 13.30: Velkomst og intro til CITO
kl. 13.35: Vi er i gang
Kl. 14.20: Vi er tilbage ved koordinatet med fyldte sække
kl. 14.25: Fælles foto med dagens fangst - herefter medbringes sækkene til de opstillede sorteringsmuligheder
Kl. 14.30 Tak for indsatsen
I forbindelse med CITO sorterer vi det indsamlede affald. Dermed er det nemmere at fordele det indsamlede affald i de korrekte beholdere i vores gårdhave. Vi sørger naturligvis for at tage hånd om den endelige sortering og bortskaffelse af affaldet.
Efter CITO inviterer vi til en kop kaffe i gården, hvor vi har sorteret affald. Medbring evt. selv drikkevarer, hvis du har særlige behov eller ønsker til dit væskeindtag.
Vel mødt til CITO og til at "Tage Skraldet".