Her kan du finde en fin geocache - og måske holde et lille hvil.
Nær cachen findes en legeplads, borde og bænke.
Tips: For at få fat på cachen, skal du have nogle lange arme. Det letteste er at medbringe en geo-extractor.
Tornerosekæret ligger lige ved Omegnens Fritidshaveforening i Lynæs. Kolonihaveforeningen har eksisteret siden 1966.
Her er omkring 90 meget forskellige kolonihavehuse med tilhørende små haver.
Mange københavnere nyder livet i Lynæs i sommerhalvåret. Foreningens fællesskab plejes i forbindelse med sommerfester, men også når der skal vedligeholdes fællesarealer.
