P. Etling havde været på mange geocaching-eventyr, men dette sted var noget særligt. Han havde fulgt koordinaterne til en afsides industrigrund, hvor specielle solfangere stod og fangede de sidste stråler fra den nedgående sol. Et blik på hans GPS fortalte ham, at skatten var tæt på.
Hans øjne søgte ivrigt rundt, og så fik han øje på den: en gammel silo, ikke ny men stadig stabil. Og på toppen? En lille sted og stå—der måtte cachen være!
P. Etling mærkede, hvordan adrenalinen pumpede. Han vidste, at han skulle op, men spørgsmålet var hvordan. En stige gik op ad siden af siloen, og selvom den så ud til at have kendt bedre dage, virkede den nogenlunde holdbar.
Han tog en dyb indånding og lagde hænderne om de kolde metaltrin. Ét skridt ad gangen. Opad, langsomt men sikkert. Vinden tog til, og han kunne mærke sit hjerte hamre, mens han nærmede sig toppen.
Endelig! Han satte sine fødder på gitter plateauet og spottede cachen. Med et triumferende smil greb han den lille beholder og åbnede den. Logbogen lå indeni, tør og beskyttet. Han skrev sit navn, P. Etling, og satte dagens dato.
Men nu kom den næste udfordring: at komme ned igen…