MAJ - og forårets skønneste måned (synes nogen) er godt i gang!
Dermed er årets store eventsæson også godt i gang, og det kan være lidt svært at vente på de næste store oplevelser, der lurer lige rundt om hjørnet. For vores eget vedkommende er de første store geocaching-event-ture allerede bag os, men der er stadig en god håndfuld ture i støbeskeen.
Hvilke turplaner har du for sommeren og resten af året? Kom og del dine tanker og ideer - og hvem ved: måske er der en mulig rejsemakker til stede ved eventet! Du er naturligvis velkommen til at medbringe Coins og TBer, som du vil dele med os andre - også gerne nogle som du har hjembragt fra en eventtur i ind- og udland.
Jeg har lidt sødt med, men medbring gerne selv kaffe, the, sherry e.l. efter eget ønske. Der er gode muligheder for at skaffe både kolde og varme drikke i området ved eventet.
Vi ses til socialt samvær i Lindevangsparken.
