Den 2. maj kaldes i geocaching-regi for Blue Switch Day og markeres hvert år Verden over. Blue Switch Day er en vigtig dato i Geocaching-regi og vi forklarer herunder hvorfor.
Den GPS-teknologi, vi benytter, når vi geocacher, blev udviklet og styret af den amerikanske stat i 1978. Systemet betyder, at der svæver 24 satellitter rundt om jorden i et mønster, der gør at vores gps eller smartphone, altid kan finde de 12 og derfor meget præcist kan vise, hvor vi er.
I de første 22 år var systemet dog primært åbent for det amerikanske militær, mens civilsamfundet kun havde tilgang til en nedgraderet version. Den 2. maj 2000 besluttede man at åbne op for den fulde brug for civilbefolkningen og den første geocache blev gemt allerede dagen efter.
I dag er der gemt over 3,3 millioner geocaches – og en herlig fritidsbeskæftigelse er skabt for os!