Denne cache er udlagt af Visit Randers.
Turistkontoret ophørte med at eksistere med udgangen af 2019.
RandersGeovenner har overtaget VisitRanders profilen,
og står for vedligeholdelse af denne geocache.
Al henvendelse bedes ske gennem GC-profilen

Du kan kvalificere dig til at købe nogle flotte Randers GeoTour geocoins, hvis du finder og logger 1 eller flere Geotour Randers geocaches. Henvend via beskedcenter for ønske om køb af Coin. (Prisen for coin er 60 dkr.)
You can qualify to buy some great GeoTour Randers geocoins if you find and log 1 or more Geotour Randers geocaches. Contact us through our profile for the coins (Price 60 dkr)
Sie können sich für den Kauf von GeoTour Randers Geocoins qualifizieren, wenn Sie 1 oder mehr Geotour Randers Geocaches finden und loggen. Bitte wenden Sie sich an die Mitteilungszentrale, wenn Sie die Münze kaufen möchten. (Der Preis für die Coin beträgt 60 dkr.)
Tøjhushaven

Tøjhushaven blev opført i 1802-05 i forbindelse med opførslen af Nørrejyllands arsenal Tøjhuset. Tøjhushaven er Danmarks første offentlige park.
Parken gik tidligere under navnet Marielund (opkaldt efter den daværende kronprinsesse), men blev fra omkring 1842 kaldt Tøjhushaven.
Tøjhushaven er anlagt i en romantisk stil med lindeallé, lindelysthus, mindesten og gamle granitsøjler, afgrænsede bede og sirlige stier. Her kunne borgerskabet promenere på søndagsturen. Samtidig er der spor af fordums militære aktiviteter i form af krudthus, en kanonrampe til tøjhuset og en kanal, hvor man kan sejle kanoner ind fra fjorden.
I 2002 blev Tøjhushaven moderniseret i forbindelse med et kvarterløftsprojekt, og der blev etableret en række nye publikumsfaciliteter, såsom legeplads, grillborde, bålhytte, petanquebaner og borde/bænkesæt. Senere har parken fået en multibane og grill. Dette gør parken til et velegnet udflugtsmål for børnefamilier. Til foråret 2023 er der i øvrigt opført en ny legeplads.
Hunde er velkomne i parken så længe de holdes i snor, og ejerne husker at samle eventuelle efterladenskaber op efter hundene.
Tøjhushaven ligger ved Udbyhøjvej i Randers centrum. Se Tøjhushaven på Google Maps.