Niels Bohr
7. oktober 1885 – 18. november 1962
var en dansk fysiker som i væsenlighed bidrog med grundlæggende tanker til forståelsen af atom strukturen og den nye kvanteteori.
For dette blev han i 1922 tildelt Nobelprisen i fysik. Bohr var også filosofisk anlagt og fortaler for videnskabelig forskning.
Bohr udviklede en atommodel hvori han foreslog at elektronernes energiniveauer er adskilte og at elektronerne roterer i stabile kredsløb rundt om atomkernen, men kan springe fra et energiniveau (eller kredsløb) til et andet. Selvom Bohr modellen sidenhen er blevet viderudviklet til andre modeller er dens dybereliggende principper forblevet korrekte. Han opfandt herudover komplementeritetsprincippet, det at en række af naturens egenskaber er parvis komplementære og at den information, man får ved at undersøge den ene egenskab, supplerer eller fuldender det, man lærer ved at undersøge den anden, samt at man ikke kan undersøge begge samtidig - et eksempel på dette indenfor kvantemekanikken er at stof kan eksistere både som bølge eller partikler. Idéen om komplementaritet dominerede Bohrs tanker indenfor både videnskab og filosofi.
Bohr grundlagde i 1920 Københavns universitets Institut for Teoretisk Fysik institut der i dag kendes som Niels Bohr Institutet. Bohr var mentor for og samarbejdede med en række andre kendte fysikere. Han forudsagde eksistensen af et nyt zirconium lignende grundstof, som blev navngivet Hafnium efter det latinske navn for København, hvor det blev opdaget. Senere blev grundstoffet bohriun opkaldt efter ham.
Under 2.verdenkrig måtte Bohr flygte fra Danmark i 1943 og han kom via England til USA her deltog i arbejdet under The Manhattan Project.
Efter krigen var Bohr en stor fortaler for den fredelige udnyttelse af Atomenerigen og vi fik også bygget Risø forsøgscenter.
Mødestedet for dette event er I.C.Jacobsens have, hvor vi har udsigt til æresboligen (nu Carlsberg Akademiet) her boede Bohr fra 1931 frem til sin død i 1962.