Mit nuværende streak overhaler mit tidligere længste streak og det vil jeg godt fejre med en is og geo-venner.
Derfor har jeg lavet dette event, hvor vi håber på godt vejr og man er velkommen til at købe en is i en af de nærliggende isbutikker :)
Mit første lange streak sluttede på 1112 dage, fordi jeg valgte at tage på grupperejse til det sydøstlige Asien.
Mit næste lange streak overhalede dette og endte på 1127 dage i træk, fordi jeg tog på familierejse på min fætters båd i Maldiverne.
Efter Maldiverne tog jeg selv videre til Nepal, hvor mit nuværende streak startede på Mount Everest Base Camp. Og det overhaler så nu de 1127 dage. Jeg var lidt sen om at opdage det og oprette dette event, så det bliver afholdt på streakdag 1134.
Dette streak kommer dog ikke specielt meget højere. I slutningen af august tager jeg på grupperejse i Afrika. Den starter på streakdag 1171 og jeg har set mig frem til, at streaket maksimalt ville kunne nå 1184 (dagene efter dette er vi et sted uden nogen cacher).
Men så kan jeg jo altid overhale det igen engang i fremtiden :)
English: Event to celebrate my new longest streak. Previously I've had streaks ending on 1112 and 1127. This event is on streak day 1134 (so a little late). You're welcome to buy ice cream from one of the nearby ice cream shops (I know there is a good one)