Denne skat er en "nytænkning" af skatten "kugleskør"
og en del af julekalenderen "Jul i Sydvest 2025"
Du skal "hjemmefra" finde frem til hvor de julekugleskøre kugler har gemt sig og "hvornår" de blev fundet.
Finder du ud af det venter der dig en lillekugle fieldpuzzle, som viser dig vejen til den store kugleskøre og kuglerunde julekugle.

Her kommer en sjov eller skør eller bare lang julehistorie om de mystiske, jule-kugleskøre kugler mod sydvest.
🎄 Historien om de Julekugleskøre Kugler mod Sydvest
Dybt inde i den sneklædte skov, et godt stykke mod sydvest, lå den lille landsby Kugleby, hvor nisserne boede. Det var ikke en helt almindelig landsby – for hvert eneste år, når julemagien toppede, vågnede de julekugleskøre kugler.
De var både kuglerunde og kugleskøre, og der var 10 af dem;)
Kugle-Karl,som konstant rullede ind i træstammer, hvis han da ikke lige forsøgte komme igennem nissehusets skorsten og derfor var sort i hovedet
Bente, der elskede at gemme sig i kuglerunde pebernødder (hun var nemlig brun i hovedet), hvis hun da ikke spiste dem (og mange af dem)
Rumle-Rikke der mente hun var en rød juleraket, og hendes mavse rumlede som var den ved at eksplodere
Otto som altid duftede af orange appelsiner, og tit spiste for mange
Geo som blinkede og skinnede så stærkt, at sneen smeltede. Han lignede mere en gul julestjerne end en julekugle
Grumle der insisterede på at være et grønt juletræ, og gemte sig godt i juletræet år efter år
Bob der sang dagen lang i frostvejr, imens han susede afsted på sin bobslæbe med blå frostfyldte læber
Lola der altid fniste iført Lilla kjole, hvis hun da ikke lige slog en høj latter op, hende kunne man ofte høre på afstand
Grom som troede han var en sten, og lå derfor ofte helt stille (og blundede) og faldt ind i naturen med de andre grå sten
Hilda der forsvandt i den hvide sne hele tiden, hun var blid som en engel og sang så himmelsk
Hver farverige kugle havde sin helt egen magi – men også sin helt egen mærkværdighed, som man vel kunne kalde kugleskørhed
Nissefar, Nissemor og den lille frø Langis– prøvede hvert år at holde styr på kuglerne op til den store juletræspyntning.
Men i år forsvandt de alle sammen samtidig.
Kun frøen Langis kunne hjælpe. Langis var ikke en helt almindelig frø. Han var landsbyens officielle kugle-vejviser, fordi han havde et særligt talent. Udover han kvækkede baglænsk, det lød sådan her; "kævk- kævk", var han udstyret med en lille gul antenne, der kune spore farver, og derfor opspore kuglerne når de forsvandt "pist væk borte", men han hverken så eller hørte særligt godt.
🎅 Nissefar og Nissemor i problemer
En tidlig morgen få dage før den store juleaften, nøjagtig 3 dage før, kom Nissefar stormende ind i værkstedet, helt rød i hovedet , ikke helt som Rumle-Rikke, men tæt på.
Han nissede; “Nissemor! Kuglerne er stukket af igen - åhhhh jeg ville ønske de ikke var så kugleskøre!”
Nogle af kuglerne var rullet mod Nord, andre mod Øst, for at gemme sig for den store julepyntnings - enkelte kugler bare rullet afsted i samme retning som nogen af de andre fordi de lavede sjov og glemte tid og sted- og slet ikke så, hvor kuglelegen tog dem hen....
Nissemor sukkede. “Sidste år måtte vi have hjælp af alle Geo-nisserne i Sydvest. Vi må finde dem hurtig, for jeg ved at nisserne i år har meget travlt med noget "celebration" i hele december når de altså ikke lige suser rundt og åbner låger i deres julekalender" Ja sukkede Nissefar; "I år forstyrres juleidyllen også af en mystisk nisse i sydvest"
Men hvor var de de kugleskøre kugler? Der var ingen af de små nisser i kugleby, der havde set dem.
Der blev sendt bud efter Frøen Langis, som iøvrigt var på julebesøg ved sin fætter Signal. Langis dukkede dog straks op for at hjælpe.
🐸 Frøen Langis viser vej
“Giv mig et Spor eller giv mig et Signal,” sagde Langis og rakte tungen ud, det gjorde han for at skille skarp med antennen på mulige signaler. Hans fætter Signal var blevet hjemme for at får styr på de sidste treasures til julemiddagen.
Nissefar fandt et lille micro af glimmer.
Langis smagte på det.
“Hmm… jeg smager…jeg dufter.....jeg mærker......De er rullet mod SydVest alle sammen!” kævkkede han triumferende....
"Nej....."han stoppede op og og kævkkede lidt mindre stolt, da han jo først tog fejl af retningen.....
"De er rullet mod NordØst!"
Nissemor pakkede promte en kurv med treasures ifa. pebernødder og appelsiner og af sted gik de; Nissefar, Nissemor og Frøen Langis. Sidstnævte hoppede foran og viste vej som den vejviser han var - smagte sig frem mellem sporene af glitter støv
🎁 Eftersøgning af De julekugleskøre kugler ?
Først gik de mod Nord (55).
De fandt først Otto, han kunne dufte de dejlige appelsiner fra nissemors kurv og kunne ikke modstå de kuglerunde frugter
Så fandt de Grom, sovende midt på en af de små stier, der gik rundt om søen, der lå lidt udenfor Kugleby..
Hov hvad var nu det - de hørte en fnisen, og da de nærmede sig stedet og Lola var fundet brød hun ud i en julelatter, hi-hi jeg ved hvor Kugle-Karl har gemt sig, og snart havde de også fået følgeskab af en lille kugle der var helt sort i ansigtet. De gik kun enkelte nisseskridt længere mod nord og så overgav også Bente sig duften af de hjemmebagte pebernødder. Nissemors plan holdt - nu var 5 af de 10 kugler fundet...
Langis var stolt som en frø og tænkte på alle de treasures han ville få som belønning
Da de ændrede kurs med retning mod øst (08), vist Langis vej men det var nissemor og nissefar der først hørte en himmelsk nynnen.
De fandt Hilda i en snedrive, hvor hun hyggede sig med lave sne-engle. Tæt derpå var der noget der glimtede som en stjerne, men det var nu bare julekuglen Geo, der var kravlet højt til vejrs. I træet ved siden af fandt de med Grumle i det helt perfekte juletræ.
Nu manglede de bare at finde to kugler og dem fandt de lige nøjagtigt samtidig,
De to resterende kugler var i fuld gang med noget, der lignede … en julekugle-katapult-udfordring
“STOP!” råbte Nissemor.
“Vi øver os bare til den store juleparade!” sang Bob imens han susede af sted på sin bobslæbe i samme fart som Rumle-Rikke, der blev skudt op i luften som en glitrende juleraket, eller snarere en nytårsraket af den dyre slags.
"Bob minus Rumle-Rikke" brummede Nissefar, de andre forstod ikke hvad han mente.
"De to kunne jo være en og samme kugle hvis man tog gennemsnittet af dem".
Nissemor forstod ikke hvad han mente, men hun var bare glad for at alle kugler var fundet i god behold

🌟 Glæde i Kugleby
Nissemor klappede i hænderne. “Alle kugleskøre kugler tilbage til Kugleby! Jeg har rullet kuglerunde havregrynskugler og romkugler”
En efter en trillede kuglerne tilbage mod landsbyen i den rækkefølge de var fundet - kun de to sidste bøvlede lidt om det var den ene eller den anden der skulle gå på række..

🎄 Kuglerne på plads
Den aftenen sad alle kuglerne pænt på årets store juletræ, hvor de glimtede i hver deres farve:
Frøen Langis sad øverst på træet som stjerne, den plads ville Geo godt have haft. Langis´antenne pegede mod nord, men hans hjerte bankede for sydvest.
Nissefar og Nissemor smilede tilfreds.
For i Kugleby var julen reddet.
Men hvad nissefar og nissemor ikke vidste var, at det var kun den første prøvelse.....
Da nissemor gik i køkkenet og nissefar i værkstedet - hoppede kuglerne ned i en geocache, og denne gang måtte Langis bruge mere end sine farve-evner for at finde frem til den helt store julekugle i sydvest.
"Field-puzzle" kævkkede Langis omend det lød mere som et suk; "De geotossede kugleskøre nisser i Sydvest får vist brug for min fætter Signal til at vise vej til den store kugleskøre julekugle - de små kugler vil vise vej...."