Velkommen til GeoTour i Naturens Rige
Oplev Danmarks største kommune, hvor natur, kultur og historie forenes.
Find geocacherne, skriv dig i logbogen og opdag områdets mangfoldighed.
God tur – og tak for besøget i Ringkøbing-Skjern Kommune!

Welcome to GeoTour in Nature’s Kingdom
Explore Denmark’s largest municipality, where nature, culture, and history unite.
Find the geocaches, sign the logbook, and discover the region’s diversity.
Enjoy the tour – and thank you for visiting Ringkøbing-Skjern Municipality!

Willkommen zur GeoTour im Reich der Natur
Entdecken Sie Dänemarks größte Kommune – Natur, Kultur und Geschichte in Harmonie.
Finden Sie die Geocaches, tragen Sie sich ins Logbuch ein und erleben Sie die Vielfalt der Region.
Viel Spaß – und danke für Ihren Besuch in der Kommune Ringkøbing-Skjern!

Geologi

Et floddelta opstår ved at en flod eller en stor å forgrener sig for at nå havet. Selve deltaet består af disse forgreninger og de øer som ligger imellem dem.

Et floddeltas jord er våd og normalt næringsrig, da vandstrømmens hastighed sænkes, hvilket forårsager udfældning af vandets medbragte partikler. Det er grunden til at folk bosætter sig ved floddeltaer; der er frisk, frodig jord til dyrkning. Når floden går over sine bredder bliver der faktisk afsat næringsrigt slam på jorden, så set i dette lys er det godt. Dæmninger forhindrer de fleste oversvømmelser, men forhindrer afsættelse af næringsrigt slam længere væk fra floden og dennes delta.

Dannelse 

Delta betegner de landdannelser, der opstår omkring visse flodmundinger ved aflejring af de faste stoffer, floderne fører med sig. Navnet deltaer benyttedes først af grækerne til betegnelse af Nilens mundingsområde på grund af ligheden mellem det af flodens arme omsluttede trekantede landskab og tegnet for det græske bogstav D (Δ), senere gik det over på lignende dannelser ved flodmundinger ikke blot i havet, men også i indsøer. Enhver flod fører faste bestanddele med sig, men efterhånden som strømmens hastighed aftager, aflejres de tungere dele, og kun de lettere dele af materialet når ud til mundingen. Hvis der uden for flodmundingen er stærk Ebbe og flod, bølgegang eller strøm, vil det medbragte materiale hurtig blive skyllet bort og først aflejret på roligere steder med større havdybder. Hvis bevægelserne i vandet derimod ikke er stærke nok til at bortføre alt det medbragte materiale, bliver en del af det liggende uden for flodens munding og kan der hobe sig op, indtil det til sidst når op til vandspejlet. På tider, hvor floden er særlig vandrig, kan den endnu overskylle det nydannede land, men ved almindelig vandstand vil dette som oftest bevirke, at floden deler sig i to arme uden om det, og hvis dette gentager sig flere gange, dannes der til sidst en flad slette, der vokser videre og videre ud i vandet, gennemskåret af flodens forgreninger. Deltaer dannes derfor i reglen kun på sådanne steder, hvor havet ikke er for dybt og vandets bevægelser mindre stærke, således navnlig inden for ørækker, i rolige bugter eller i strandsøer; sådanne strandsøer opfyldes efterhånden af deltaer, og dannelsen kan føres videre ud i havet, men kun få floder formår at danne deltaer ud i det åbne hav.

Materialer

Deltaer består af et lag af grus, sand og ler, og ifølge deres dannelsesmåde må deltaer nødvendigvis altid præsentere sig som jævne, flade strækninger, der ofte ligger så lavt, at de må skærmes ved dæmninger og diger mod oversvømmelser.

Danmarks eneste floddelta

Lige her hvor du står, står du kanten af Danmarks eneste rigtige floddelta. Du står hvor man kan se hvordan deltaet udelder vand ud i ringkøbing fjord, her kan man se hvor meget vandet påvirker eng området, og selv deltaet. man kan se hvordan vandet lave nye veje rundt på øerne samt hvordan  nogle af dem bliver fyldt op af sedimenter igen. samt hvoirdan det påvirker miljøet når engene bliver oversvømmet.

Skjern Å’s delta ved udløbet i Ringkøbing Fjord er Danmarks eneste rigtige floddelta. Det opstod naturligt, hvor vandløbene forgrener sig i flere arme, der slynger sig gennem engene og danner små øer og våde lavninger.

Deltaet er særligt, fordi det skifter karakter med årstiderne og vandstanden. Om foråret kan store dele være oversvømmede, mens man om sommeren ser grønne øer og snirklede åløb. Kombinationen af ferskvand, saltpåvirkning fra fjorden og det varierende terræn skaber unikke levevilkår for mange arter.

Det levende delta er også vigtigt for mennesker. Det mindsker risikoen for oversvømmelser længere oppe ad åen og fungerer som et naturligt filter, der forbedrer vandkvaliteten i fjorden. For naturelskere er deltaet et paradis, hvor man kan følge fugletræk, finde sjældne arter og nyde stilheden i et landskab formet af vandets kraft.

De nederste ca. 10 km af Skjern Å er et deltaområde som er en del af et Ramsarområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. I deltaet aflejres en stor del af åens sedimenttransport på ca. 42.000 t/år.

Skjern Enge – Naturens Våde Vidunder

Skjern Enge er et af Danmarks største og mest betydningsfulde naturområder. Beliggende omkring Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord udgør området et mosaiklandskab af våde enge, lavvandede søer, slyngende åløb og åbne vidder. Her kan man opleve naturens ro og vilde liv tæt på.

I 1999 blev Skjern Å-projektet afsluttet – et af de største naturgenopretningsprojekter i Nordeuropa. Området blev ført tilbage til sin oprindelige tilstand med slyngede åer og våde enge. Det har skabt ideelle betingelser for både planter, dyr og besøgende. Stier, fugletårne og udsigtsplatforme gør det muligt for alle at komme tæt på naturens mangfoldighed.

Skjern Enge rummer både rekreativ værdi og stor biologisk betydning. Området er levested for sjældne fuglearter, padder, insekter og planter, der ellers har trange kår i det moderne landbrugsland. Samtidig fungerer engene som naturlig klimabeskyttelse ved at holde på vandet og forbedre vandkvaliteten.

Området tiltrækker naturelskere, ornitologer, fotografer og familier, der vil opleve det vilde Vestjylland. Uanset årstid byder Skjern Enge på unikke naturoplevelser og et blik ind i, hvordan landskabet så ud, før mennesket for alvor begyndte at kontrollere vandet.

Spørgsmål til besvarelse:

1. Karakteriser den grund du står på, hvad består den af og hvorfor?

2. Beskriv kort hvad der er årsagen til et Delta bliver etableret?

3. Fra hvor du står nu ser du tegn på deltaet forsat udvikler sig?

4. Tag et billede ud fra udsigtstårnet og ud mod havet med dig eller noget med dit geonavn inkludert.

5. ud fra beskrivelsen kan du så på stedet, se en forklaring på hvorfor fænomenet kaldes et delta?