er en tradition der stammer fra 1800-tallet, da Sønderjylland var under det preussiske styre. Dengang ville de tyske myndigheder ikke give alkoholbevilling til de sønderjyske forsamlingshuse og kroer, men kaffe og bage ingredienser var billige og nemme at komme til, og sådan blev det sønderjyske kagebageri en ny disciplin.
Det moderne sønderjyske kaffebord.
Det oprindelige antal kager som beskrevet i traditionens fortælling, byder dig på 21 forskellige kager. 7 bløde, 7 hårde og 7 tørre kager. Selvom traditionen siger 21 kager, så har spisestederne i dag ofte nedsat mængden af forskellige kager.
De fleste steder vil man opleve 14 kager, da meget få kan få plads til 21 kager på bare en eftermiddag. Der findes dog også steder, hvor de har valgt at forøge antallet af kager, og man kan opleve en overdådig buffet af hele 29 kager.
Andre steder kan man smage 25 kager!
Grundidéen er fortsat, at man skal smage tørre, bløde og hårde kager.
Rækkefølgen på hvordan man spiser dem har også en betydning, men ofte vil værten beskrive, hvad der bliver serveret, og hvordan man bør spise dem.
Først vil man blive budt “stopkagerne” – de tørre som fungerer som en god bund eller et fundament i maven, så man ikke spiser for meget af de næste.
Derefter vil man gå videre til de bløde, som er betegnelsen for kager med flødeskum. Til sidst venter de hårde kager, som ofte er småkager og dermed en mindre kage.
Man kan fx smage;
Svesketorte (sveskekage), pomle (boller), striftorte (“lag-på-lag”-kage), brø’torte (rugbrødslagkage), riskage, medaljer, goe raj (gode råd), for nu slet ikke at tale om pla’kach (fra bradepanden at forstå), kiks’kach (kiksekage) og det meget specielle begreb; stopkach – den, der skal mætte godt, så det ikke går for hårdt ud over de finere ting, som medaljer.
En række kager, der indgår i det sønderjyske kaffebord, er kendt under særlige navne, som er særligt knyttet til landsdelen. Det er fx Bismarcks-eg (kongestamme), brødtærte (rugbrødslagkage), fedtkager (brune og hvide), gode råd, ingenting, katrineblommetærte, knepkager, kys og klap, striftort (stribetærte) m.fl.
Min søster brjvp holder kagebord & CCE på sønnejysk maner - og hun er slet ikke fra sønderjylland - selvom man skulle tro det.
Brjvp er "kendt" for sin Dannebrogskage serveret til 800 glade geocachere til block-party i Nr. Løgum på hendes fødelsdag i 2025
Men min søster er fra Fyn - og til hendes fødelsdag (og min iøvrigt) plejer vi at få noget fynsk - og helst bagt af vores muggler-mor
Fyn er Fin
- og Fyn er kendt for for en dansk kageklassiker, der betragtes som en fynsk specialitet.
Mangee fynboere nærer en helt særlig kagekærlighed til denne kage. Gærdejskagen bages oftest i storformat i en bradepande og er kendetegnet ved det øverste lag af sød, karamelliseret remonce med brun farin. Og den orinale har hverken creme i remoncen eller flødeskum på toppen!
Kagen har endda sin helt egen dag, som fejres den sidste torsdag inden efterårs ferien.
Hvilken fynsk specialitet er der tale om?
Skriv kagen som Fyn er kendt for ind i checkeren nederst - og du får koordinat og hint på skatten
Jeg tror iøvrigt ikke at denne kage kommer på kagebordet til søsters kageevent
Men "Je ve de ik"
Vi må bare ikke håbe at søster brjvp har slået større brød op end hun kan bage,
men et er sikkert;der går kage i den...