Skip to content

12 Fynsk jul 2025 Nisserne på Egeskov Mølle Traditional Cache

Hidden : 12/12/2025
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Nisserne på Egeskov Mølle.

Det var blevet den 12. december og hvert år på denne dato, besøgte nissebørnene deres bedstemor som boede i det lille grønne Møllehus. Og hvert år ville de have historien om møllen og om dengang bedstemor og bedstefar hjalp møllekonen og drillede mølleren rigtig meget. Bedstemor fortalte gerne historien, læs med her:

Da jeres bedstefar og jeg flyttede vi her til egnen, var møllen først lige blevet bygget færdig, det var omkring 1855 vi elskede at gå på opdagelse og opleve nye eventyr, hjælpe til hist og her, vi var gode venner med dyrene og folkene på de omkring liggende gårde, hjalp til hvor der var brug for det, men vi lavede også gale streger og vi drillede mølleren ind imellem, men hjalp ham også når der var brug for det.

Vi kunne finde på at binde døren op til kornkværnen fast, så han ikke kunne komme op og male mel, stjæle hans træsko, sørge for at vingerne ikke kunne dreje rundt og meget andet. Men den her dag jeg nu vil fortælle om, der var mølleren i dårligt humør lige fra han stod op, han skældte sin søde konen ud over at hun ikke havde fået malket koen og at hesten ikke havde fået sin havre og at hans morgengrød var kold.

Han tænkte ikke på at hun skulle have deres første barn, inden så længe og ikke kunne gøre tingene så hurtigt mere og at han kunne være kommet da hun kaldte på ham. Han havde sovet for længe da han havde været til kortspil på kroen.

Så vi blev enige om at hjælpe hende og give hesten mad, mens hun malkede koen, vi besluttede os bagefter for at drille mølleren og putte vand i hans snapseflaske, for han havde nemlig glemt at sætte vores morgengrød frem. Da han opdagede at der var vand i flasken og ikke snaps, blev han endnu mere sur, så atter skældte han sin søde kone ud.

Han mente ikke at han kunne nå at få malet alt melet der skulle være klar til den store bagedag på slottet nogen dage senere, han smækkede med dørene, for derefter at trampe op i møllen hvor han begyndte at male melet.

Da det blev middag og konen kaldte at der var mad, havde han kun fået malet halvdelen af melet og det sidste mente han, så han godt kunne nå, når han havde spist. Han mente dog også at han godt kunne nå at tage en lur helt oppe på mølleloftet, hvor hans kone ikke kunne komme op.

Her havde han også gemt et par snapseflasker, som han lige kunne nå at få sig en tår eller to af. Men ak mølleren faldt i en tung søvn og vågnede ikke før to dage senere og der skulle han have været færdig med at male melet.

Vi havde ondt af hans kone og havde malet melet færdig, så hun havde kunnet sende det op på slottet. Mølleren blev så flov over at han ikke havde nået opgaven, at han gik op på loftet igen og lagde sig der og drak sig fuld.

Kommer I en dag hvor møllen er åben, så kan I måske høre hans snorken og endda være så heldige at I kan komme op på loftet og måske ser i mølleren ligge der. Men i må ikke vække ham for så bliver der et værre spektakel for han er stadig i dårligt humør over det der skete.

Fakta om møllen:

Der har været mølleri ved Egeskov i mere end 500 år, dengang lå møllen, som i ser ikke her. Den blev først opført omkring 1848 – 1855 og den malede korn for bønderne i Kværndrup og omegn. Møllen har været ejet af mange forskellige, i 1949 blev den skænket til Kværndrup kommune, hvor mølleriet også stoppede. I 1956 blæste hatten og vingerne af i en kraftig storm, hvorefter den gennemgik en stor renovering mellem 1958 – 1960. Kværndrup kommune overdrog møllen til hjemstavnsforeningen Kværndrup og omegn.

I 1959 Danske møllers venner overtog møllen i 1968, men kunne ikke klare udgifterne til vedligeholdelsen så i 1985 overtog Ryslinge kommune møllen. I slutningen af 1990 opdagede man råd i den bærende konstruktion som var meget omfattende, der blev nedsat en projektgruppe og de fandt ud af at det ville komme til at koste op til 5 million kroner at få det store arbejde gjort.

I 2005 da de endelig var færdig så blev det besluttet at Museum Sydfyn skulle overtage møllen, de havde været en del af projektet og skulle sikre den fortsatte drift af møllen.

I 1952 blev Egeskov Mølle landskendt, da den blev benyttet som motiv på den nye tikrone seddel og blev i den forbindelse kendt som Tikronemøllen.

I 2005 blev Egeskov Møllelaug dannet, de skulle sikre at den frede mølle blev bevaret.

I 2009 fik de den ene kornkværn til at fungere, og de blev godkendt til at male mel. Så nu males der mel som vinden blæser, da møllen drives af vindkraft. Der kan købes mel, olie, kort og lys i mølleporten, som er med til at støtte driften af møllen.

Der er åbent når vingerne drejer rundt og der er gratis adgang til en tur op i møllen disse dag og når der er åben mølledag, dette er gratis og en stor oplevelse.

Du kan læse meget mere om Møllen på www.egeskov-moelle.dk

Additional Hints (No hints available.)