En geocache kan placeres på en sådan måde at den ikke kan fremdrages, enten uden noget at stå op på for at nå den, eller uden der fordres brug af en form for værktøj for at få fat i den. Den sidste slags kaldes for en extractor-cache.
Extractor-cacher kan sidde så de kan nås med en simpel grabber af den slags vi bruger til CiTo, eller sidde lidt højere oppe så der skal en form for (fiske)stang til for at fiske dem ned med og genplacere dem igen.
De kan endda sidde så højt oppe at der skal bruges en lang teleskopstang for at nå dem.
Fordelen ved cacher der sidder højt oppe er at de ikke så nemt bliver mugglet! - MEN de har de også med at vandre nedad for hvert besøg.....
Om denne cache:
Højt i et birketræ, du skal nok bruge en lidt længere fiskestang for at nå den! Træet står lige udenfor CO's indkørsel, men du er velkommen til at træde ind i indkørslen for at få en bekvem arbejdsstilling. Pas på Berberrishækken.
Er Bilen hjemme er CO sikkert også hjemme.
Der er sat en hale i en neonfarve på beholderen så den er nemmere at få øje på.
Husk det nu: #BareFordiViKan