Skip to content

Isens kræfter EarthCache

Hidden : 4/6/2026
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


  • Dette er en Earth cache og den har derfor ingen fysisk log. Se nedenfor hvad du skal gøre for at logge den. HUSK ET MÅLEBÅND.
  • Please note this is an Earth cache, which do not have a physical log. It is only available in Danish. PLEASE BRING A MEASURE TAPE.

I løbet af sidste istid for 17.000 år siden (Weichsel istiden) gik kanten af isen i området omkring Odsherred. Da isen trak sig tilbage, efterlod den sammen med meget andet materiale en stor vandreblok ca. 30-40 meter ude i Nykøbing bugt. Vandreblokken er grundfjeld af Granit med Gneis fra et sted i Østersøområdet som isen har båret med sig på sin vej, og sluppet igen, da iskappen smeltede.

Om stenen er sluppet præcis der hvor den lå indtil 27. februar 2026 vides ikke, men den har ligget der så længe nogen i området kan huske.

Isskruning

Fænomenet isskruning er betegnelsen for isflager, der pakker sammen, så flere isflager lægger sig oven på hinanden og dermed bliver tykkere og tungere end det oprindelige islag. Isen kan pakke sammen, fordi bølger og/eller vind driver isflager i samme retning, og der er noget i den anden ende, der stopper isen. Det kan være mere og tykkere is eller f.eks. en kyststrækning der stopper isflagerne, der derefter lægger sig oven på hinanden, fordi de bliver skubbet med voldsom kraft. Isen kan løfte genstande op, der er til stede, skubbe ting foran sig, eller knuse det der er i vejen. Isen har formet landskabet ved at skubbe store mængder af materiale sammen foran sig. 15-20 cm is har kunne flytte en tons tung sten, så det er også muligt at forestille sig at is der var mange meter tyk kunne omforme hele landskabet ved at skubbe materiale foran sig til store bakker, hvilket ses i det bakkede istidslandskab i Odsherred. Odsherredbuerne (Vejrhøj-, Vig- og Højbybuen) er resultatet af at iskappen har skubbet materiale foran sig. Vejrhøj er f.eks. 121 m.o.h. hvilket vidner om gigantiske naturkræfter! 

Is har en fantastisk kraft

Vinteren 2026 var så kold, at der kom 15-20 cm tyk is på fjorden. Ca. 35 meter ude i fjorden lå en stor sten som de lokale kalder “Bornholm” på grund af dens form. Den har ligget på ret lavt vand på en sandbanke. Noget af stenen har stukket op af vandet, og den har været brugt som pejlemærke om, hvor langt børn måtte gå ud i vandet.

Da isen begyndte at gå i stykker kombineret med blæst og højvande, begyndte isen at trykke “Bornholm” ind mod kysten. Stenen blev presset mod nord-nord-vest ind mod kysten af isflagerne, der blev skubbet sammen af vind og bølger. Resultatet var at stenen blev flyttet ca. 55 meter og endte oppe på stranden med en bunke sand foran sig. Lige efter det var sket, kunne man se et meget tydeligt slæbespor i havbunden, hvor isen havde skubbet stenen frem.

Opgaver:

  1. Hvad er stenens omkreds?
  2. Mål længden og bredden af stenen og højden i hver ende af stenen. Stol på jeres eget mål og ikke på hvad der er skrevet forskellige steder wink
  3. Estimer hvad stenen vejer ud fra disse målinger (Vægtfylden på granit er ca. 2,7 tons/m3)
  4. Kik godt på stenen. Hvor meget af stenen tror du altid har ligget under vand, og hvor meget af stenen har sjældent været under vand? begrund dit svar.
  5. Hvor mange østersskaller kan du se siddende fast på stenen?
  6. Tag et billede med dit geonavn/dig selv ved eller på stenen og sæt det på din onlinelogning.

Svarene på spørgsmål 1-5 sendes til mig gennem message centeret, hvorefter cachen kan logges. Husk at sætte billede på loggen, og undlad at skrive svarene i din log.

Du behøver ikke vente på svar før du logger online. Jeg skal nok kontakte dig, hvis der mangler noget. God fornøjelse.

Her kan du få mere at vide om Sten-flytningen og området.

Stenen flyttes af isen:  https://danskebjerge.dk/artikler-istideninutiden.htm

Odherreds geologi: https://trap.lex.dk/Odsherred_Kommunes_geologi

 

Additional Hints ()

Uhfx rg zåyroåaq. Sbezyra sbe ehzsnat re uøwqr k oerqqr k yæatqr uivf fgrara orgentgrf fbz ra xnffr.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)

Advertising with Us