Stor Hvededag
Vi mødes ved kilden og taler om Geocaching, TBer og hvordan de varme hveder man traditionelt spiser torsdag aften smagte :)
For denne fredag er symbolsk på flere måder:
For geocachere er det Blue Switch weekend med mulighed for at få en digital souvenir til samlingen.

Den første maj er også en "Rød" helligdag så fra event stedt kan vi se over på det hus, hvorfra Louis Pio talte til den fremmødte forsamling.

Tidligere var denne fredag også en helligdag her til lands, i dag er der kun de varme hveder tilbage.
Hvorfor spiser man så hvede knopper?
"Store Bededag stammer fra en forordning, som blev udstedt 27. marts 1686. Dagens formelle navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført takket være Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.
Hans Baggers bededage blev indført i løbet de første to år, han fungerede som biskop, men det var kun den midterste af dem, som blev lovfæstet gennem den kongelige forordning. Bededagen skulle erstatte de tre bededage, som fandtes på dette tidspunkt. Før reformationen havde der også været bededage, fx om foråret, ved høsten - og i øvrigt, når der var en særlig grund til det.
Store Bededag startede allerede aftenen før. Klokken 18 skulle der ringes med kirkens største klokke, og så skulle "boder, kældre og kroer" som solgte drikkevarer lukke. Næste dag skulle alle komme i kirke - i ordentlig tid og ædru.
Man skulle faste, indtil alle gudstjenester var overstået, og afholde sig fra arbejde, spil, leg og anden "verdslig forfængelighed". Det var også forbudt at foretage rejser - dog med undtagelse for dem, der var ansat i postvæsnet"
"Det at spise varme hveder aftenen før store bededag er en skik, som har været kendt siden midten af 1800-tallet. Skikken kan godt være ældre. Dengang var hvedebrød en særligt fin spise, som var forbeholdt festdage og specielle lejligheder.
Store Bededag var en dag, hvor man ikke måtte arbejde før gudstjenesterne var overstået. Det gjaldt naturligvis også for bageren, der ikke kunne bage i de tidlige morgentimer. Derfor blev der bagt hvedeknopper aftenen før.
Så kunne man købe dem om aftenen, og skærme dem over, varme dem og spise dem næste dag. Hver knop gav to tvebakker eller "hveder". Men i stedet blev skikken, at man spiste de friskbagte, sprøde - og måske endda lune - hveder samme aften, som de var blevet købt"
Kilde: natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/store-bededag/
På hjemmesiden kan man læse flere gode historier bl.a om vold gåture og storbededags slag.

Vel mødt