Ordet “stenten” betyder egentlig stenvejen.
Det er dog blevet mest brugt som en betegnelse for en overgang over et gærde eller en skovindhegning. Stenten gjorde det muligt for mennesker at passere et hegn, men forhindrede dyr i at passere.
Stenten var som regel lavet af sten eller planker, og var udformet som trapper.
Vejen her har fået navnet, fordi den ligger tæt på Hareskoven, hvor der tidligere fandtes mange stenter, der ledte over skovindhegningerne.
Vejens navn blev godkendt d. 3.12.1925.