P. Etling var taget på en velfortjent geocaching-ferie til Holland. Efter Rotterdam besøgte han Amersfoort og så Oostbuurt.
I Oostbuurt fandt han også en virtuel og med sit trofaste GPS-apparat i hånden stillede han sig op for at tage det obligatoriske logbillede.
Men da P. Etling senere kiggede på billedet, opdagede han noget mærkeligt.
På GPS-skærmen stod ikke længere de koordinater, han havde indtastet. I stedet viste den pludselig igen et kryptisk "koordinat".
"Det var da underligt," mumlede han.
En lokal forklarede, at Oostbuurt den dag var ramt af sjældne atmosfæriske forstyrrelser. Kombinationen af solaktivitet, havgus og en meget mistænkelig container med hollandske oste havde skabt et midlertidigt koordinat-ekko.
De pegede på....... Hmm, ja hvor peger de egentlig hen.
P. Etling pakkede straks kufferten, forlod hotellet og satte kursen mod Danmark. Om koordinaterne førte til en ny cache, en glemt skat eller blot endnu en af Tirsdagsklubbens drilske mysterier, det måtte tiden vise.
Men én ting var sikkert:
Når atmosfæren begynder at sende koordinater, så er det nok bedst at følge dem.
