Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad på Norddjursland er kendt af mange danskere. Det var denne dysse som var motiv for tegneren Ib Andersens tegning til den gamle 50 kr. -pengeseddel, som var i omløb fra 1956-70.
Det er dog kun de færreste, som ved, hvor dyssen egentlig ligger, og andre egne af Danmark med tilsvarende flotte dysser har derfor gennem tiden ment, at de har haft "æren".
Når man vil besøge stedet parkeres der på den lille parkeringsplads ud til Stendyssevej, N 56° 28.000 E 10° 37.500, hvorfra en sti følges langs markskellet mod vest til dyssen.
Det berømte dyssekammer er kun det ene af oprindeligt to stenbyggede gravkamre i en ca. 19 m lang nordøst - sydvest orienteret og ca. 11 m. bred langdysse. I dyssens sydvest-del findes resterne af det andet kammer , men herfra er kun en enkelt bæresten mod nordvest og en af kammergangens bæresten bevaret i dag. De øvrige sten er fjernet og sikkert genbrugt til f. eks byggeriet af den nærliggende kirke i Stenvad, som kan skimtes i byen sydøst for dyssen. Afgravningen af den omsluttende jordhøj som forseglede de to dyssekamre er sikkert sket samtidig - i al fald er det mange år siden, da ødelæggelserne allerede fremgår af den fine gamle tegning fra 1886.
Af randstenene omkring den fjernede høj ved Stenvad-dyssen står endnu en del tilbage - særligt udenfor det bevarede gravkammer. En sidste detalje vedrørende konstruktionen er den flade, kantstillede sten som ses i gulvet ved overgangen mellem kammergangen og gravkammeret. Denne "tærskelsten" markerer overgangen, hvor der muligvis har siddet en dør til kammeret.
De fleste mennesker har et romantisk billede af, at stendysserne altid har stået frit synlige i terrænet. Det er velbegrundet og stærkt befordret af gengivelser som den på 50 kr-sedlen og på guldalderens mange flotte landskabsmalerier, men sådan har dysserne altså ikke altid set ud. Langt de fleste fritstående dyssekamre er som ved Stenvad-dyssen et resultat af afgravninger og stenhugst forud for den første naturfredningslov i 1937. Først med Naturfredningsloven i 1937 blev alle synlige fortidsminder fredet. Rovgravningerne, som også mange gange blev kombineret med ren skattegravning efter gravenes oldtidsgenstande, reducerede drastisk den danske "fortidsmindebestand". Derfor og der i dag ganske langt mellem helt urørte og intakte anlæg.
Når du alligevel er i området så besøg Stenvadcenteret som er beliggende ca. midt i Stenvad, N 56° 27.699 E 10° 38.050. http://www.stenvadmosebrugscenter.dk/start.htm
