GC3891H 8. december (Traditional Cache) in Region Syddanmark, Denmark created by csh1

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej 
 
En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret. 
 
Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, men det er en betingelse for genåning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption. 
 
For at få cachen genåbnet skal du skrive en mail til mig med cachen nummer, navn og et link til cachen. Du skal skrive til t.ignika@gmail.com 
 
Geohilsen 
 
 
Toa Ignika 
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland. 
Kontaktinformation: t.ignika@gmail.com eller via min profil 
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link.

GC3891H ▼

A cache by csh1 Message this owner

Hidden : 11/25/2011

Difficulty:

Terrain:

Size: Size: micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Dette er en del af julekalenderen lavet af MissLianna og csh1. I nogle udvalgte caches i serien vil der være tal, som skal noteres for at kunne finde FINAL.
Kalenderen er inspireret af information fra blandt andet Den Gamle By's hjemmeside.
FFC fremsendes på mail i Januar.
HUSK at medbringe skriveredskab og pincet.
Parkering ved den tidligere Tornbjerg skole

Julelysenes historie

Spillet mellem lys og mørke er noget helt grundlæggende i den dobbelte fejring af solhvervet og Kristi fødsel, som vi kalder jul.
Jul er et hedensk ord, og julen er i bund og grund en hedensk fest. Selvfølgelig er julen meget mere, men grundlæggende er den en fejring af solhvervet, hvor året vender, og det går mod lysere tider. Man ser frem mod lysets snarlige komme som et tidens tegn for grøde, vækst og fremgang.
Lyset er også i fokus i den moderne julefejring. Hvor man i dag taler meget om gaveræs, kunne man med ligeså stor ret tale om lysræs. Ikke mindst når man ser hus- og haveudsmykninger med tusindvis af lamper, der med farver og blink viser billeder af julemandens kane, julegaver og julestjerner i en sådan grad, at man knapt kunne få øje på julestjernen, hvis den nu atter skulle vise sig på himmelen. Eller hvis man går en tur på de større byers forretningsstrøg ser man lysudsmykninger, der siger spar to, og som fuldstændig tager udsigten til vinterhimlen.

Mere end ét tællelys var rent fråds

Indendørs klarede man sig i vidt omfang med skæret fra ilden i det åbne ildsted. Men man kunne også tænde et tællelys, som stort set svarer til vor tids stearinlys. Men kun ét. For lys var dyre at fremstille og derfor noget, man sparede på. Man havde normalt et lys i det rum, hvor man opholdt sig. Lyset stod i en stage, og forlod man rummet, tog man lyset med sig. Det var ikke bare fråds, men også brandfarligt at lade lyset stå uden mennesker i nærheden. For at få mest muligt ud af lyskilden gjorde man ofte det, at man satte lyset på et bord med en hvid dug. Det er let at afprøve, og det er egentlig utroligt, så meget det hvide stof forstærker lyseffekten. Det er en af de mange teknikker, som er blevet glemt i historiens løb.

Glimt af nisser

I dag er der ikke så mange, der tror på nisser, trolde og andet såkaldt overtro. Det skyldes måske, at vi er blevet mere oplyste i den forstand, at vi ved mere. Men det skyldes nok også, at vores verden og vores omgivelser med det elektriske lys er blevet mere oplyste.
Prøv blot at gå en mørkningstur i Den Gamle Bys gader. Eller kig ind til præsteenken i Eilschous Boliger, som alene oplyses af skæret fra ildstedet og et enkelt tællelys. Mørket er overalt, og hvor det møder det flakkende lys er der glimt og bevægelser, der giver let spil til fantasien. Så folk, der har øjnene indstillet på den rigtige måde, kan se nisser og andre små væsner, som normalt ikke viser sig om dagen. Ja, selv moderne, oplyste mennesker kan – ofte med en let gysen - komme ud for at se et eller andet, som de aldrig vil kunne få øje på i de rum, hvor de normalt opholder sig, og hvor man bare trykker på en knap på væggen – og så er rummet totalt oplyst.

Juletæet med lys

Det er i den sammenhæng, vi skal se juletræet med lys på. En erindring om oplevelsen af det første juletræ i København fortæller:
”Alle Værelsernetil Gaden var oplyste, især eet, og udenfor Vinduerne stod der ved femtiden mange mennesker, der højlydt gav deres forundring til kende. Det var nemlig rygtedes i Kvarteret, at folk i Ny Kongensgade havde set, at der nogledage i forvejen var bragt et loftshøjt Grantræ ind i stuerne. Godtfolk spærrede Øjnene op. Sladderen gik, det forlød, at Træet skulde havetændte Lys på Grenene. Derfor var nysgerrige stimlet sammen for at se, hvorledes det vilde gaa…nogle troede vel, den unge Doktor og hansyndige Frue var blevet gale…De, der ej kunne styre deres alt for store iver efter at kikke ind af andres Ruder, satte Stiger op til dem, for at kunne titte ind under Gardinerne.”
Erindringen stammer fra den unge Alfred Hage, der i 1811 var til julefest hos den unge dr. phil. Martin Lehmann, der boede i Store Kongensgade i København. Martin Lehmann var præstesøn fa Holsten og havde utvivlsomt kendt den tyske skik med pyntede og lysbehængte juletræer fra sin barndom. Nu havde han bragt skikken til København, og i de følgende år blev juletræet udbredt til det ganske land.

Additional Hints ()

Fiæiraqr fgnzzr

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)