I 1979 blev julekalenderen Jul i Gammelby første gang sendt på DR. Optagelserne foregik i Den Gamle By, der næsten er nabo til cachen. Det var første gang, at DR brugte rigtige skuespillere i stedet for dukker. Jeg husker især Ove Sprogøe som nissefar - og mon ikke de fleste danskere også i dag kan synge med på titelsangen - Velkommen til den gamle by.
Hvis man ikke er helt ung længere, så kan man måske huske, at inden Jul i Gammelby gik i gang, så bød Poul Thomsen og Balder velkommen foran en kæmpe julekalender. Poul Thomsen fortalte om det, der gemte sig bag dagens låge, og hvordan det hørte til i gamle dage.