Jul på Lanzarote 2013

Areal: 852 km2 (som Bornholm)

Indbyggertal: 80.000

Hovedstad: Arrecife (40.000 indb.)

Højeste punkt: Piñas del Chache (671 m)

Udpeget af Unesco som Reserva de Biosfera.

Kontrasterne er slående. Fra stille idyl ved de hvide strande, hvor havet roligt æder sig helt op ad feriebyernes små restauranter. Til de lange lige veje, der skærer sig gennem marker, der ligner glasskår, pyntet af mos og småbuske. Til de voldsomme vulkanområder, hvor man taber vejret, når man højt oppe på en kraterkant kan se ud over nøgne lavasletter eller lige lukt ned i krateret. Og det hele er samlet på et så lille areal, at man ikke kan undgå at møde det hele på den halve tid.

300 vulkaner dominerer øen og vækker uro og begejstring, mens de lange hvide strande skaber ro og en nærmest caribisk stemning. Byerne er gæstfrie, fordi befolkningen er det. Selv om de i dag er moderne mennesker, kan man her stadig finde kvinder med de store, bredskyggede stråhatte, og ældre mænd går stadig med sorte filthatte. De bor køligt i de hvidkalkede huse med saftiggrønne vinduer og døre, men de lever de livet udendørs, på barer og restauranter. Når man møder dem, gør de sig store anstrengelser for at få turister til at blive forelskede i øen. Læg f.eks. mærke til alle de gammeldags romantisk svungne gadelygter, der står over hele øen, også der hvor der slet ikke er elektricitet.

Øens store arkitekt César Manrique arbejdede i årtier på at skabe et feriemål, der skulle være tro mod sig selv, for derved at blive noget særligt – også for turisterne. Han har en stor del af æren for, at det er turisterne, der har overgivet sig til Lanzarote – og ikke omvendt. Forlystelsesparker, museer, hotelbyer og attraktioner er anlagt, så de ikke bare glider ind i det naturlige landskab, men bidrager til det.

Ikke kun turister, men også forskere elsker Lanzarote. De kommer for at studere eftervirkningerne af vulkanudbruddene, for man formoder, at Lanzarote flere steder ser ud, som da Jorden lige var blevet skabt efter The Big Bang for fem milliarder år siden. De studerer både flora og fauna i håb om at opdage, hvad der skete på Jorden for milliarder af år siden. For folk med lidt kortere tidshorisont på en uge eller to, er der også masser at udforske og opleve, både indlands i de gamle kolonitidsbyer og langs den 194,6 km lange kystlinje.