Marmorkirken – også kaldet Frederikskirken – blev indviet i 1894. Men kirkens grundsten var allerede blevet lagt i 1749, da Frederik V anlagde Frederiksstaden. En gigantisk centralkirke skulle rejse sig over den nye bydels palæer og borgerhuse som en kongekirke i tæt forbindelse med Amalienborg slotskompleks. På det tidspunkt planlagde bydelens arkitekt Niels Eigtved at bygge en rokokokirke i norsk marmor. Derfor kaldes den i dag for Marmorkirken, selvom det kun er den underste del som er marmor. Da han døde i 1754 overgik projektet først til Lauritz de Thurah og derefter i 1756 til franskmanden Nicolas Henri Jardin. Han ændrede planerne til en klassicistisk kirke i marmor, der blev så dyr, at J.F. Struensee i 1770 stoppede byggeriet.
I hen ved 100 år lå den op til 19 meter høje bygning hen som en halvfærdig ruin og i mellemtiden - i 1849 - afløste folkestyret det enevældige kongedømme i Danmark. Med hvad den enevældige kongemagt ikke havde formået, gennemførte finans- og industrimanden C. F. Tietgen. Han købte ruinen af Finansministeriet i 1874 med forpligtelse til at fuldføre kirken, og i 1894 kunne den indvies.
Arkitekten var Ferdinand Meldahl, der kombinerede de bestående mure med en kuppelbygning i romersk barokstil stærkt inspireret af Peterskirken særligt kuplerne ligner hinanden meget. Af økonomiske grunde måtte man opgive at fuldføre bygningen i norsk marmor, hvorefter ølands- og faksekalksten anvendtes i stedet. Også indvendigt måtte man gå økonomisk frem med brug af stuk og malede dekorationer. Alligevel lykkedes det at skabe en imponerende helstøbt bygning, hvis største aktiv er den mægtige kuppel på 30 meter i indre diameter. Kuplen, som dækkedes med kobber, blev rejst over en søjlesmykket tambur, et arrangement helt efter forbilleder i Roms barok. For at skaffe midler til den kostbare tagdækning indsamlede man kobbertøj og pengegaver, mens korset øverst på kuplen skænkedes Tietgen af hans medarbejdere. Det afsløredes 1883 på Grundtvigs hundredårsdag 8. september.
Fra Tietgens side var kirken ikke blot tænkt som et folkeminde til kongehuset, men også som et monument for N.F.S. Grundtvig og grundtvigianismen. En statue af Grundtvig blev derfor rejst med den fornemmeste placering ved hovedindgangen med selveste den danske kirkes grundlægger, Ansgar, som står ved den anden side af hovedindgangen. Derudover er hele kirken omgivet af statuer af personer fra Bibelen og den danske og internationale kirkehistorie.
Interessante er de kolossale og forvitrede marmorkapitæler, som kommer til syne i græsset bag bygningens indhegning. De er et levn fra 1700-tallets byggeplads og viser, hvilket storslået bygningsværk, man havde tænkt
Det er planlagt at metroselskabet skal bygge en station ved Marmorkirken.
Read about the Marble Church here:
http://www.copenhagenet.dk/cph-map/cph-marble.asp