Da vi fandt denne i XMAS 2006-23 Julgranen i forbindelse med Dan för Dan eventet i Höör, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at tage den med hjem til nærmere finstudie, inden den bliver sluppet løs i en dansk cache igen. Mærkeligt nok er det nemlig første gang jeg har haft en Signal Geocoin Oct 06 i hånden, da jeg endnu ikke har købt nogle af dem.
Det er jo med noget blandede følelser at jeg betragter denne mønt. På den ene side er designet det groveste tyveri og plagiat af vores design af Danish Geocoin 2006, som tænkes kan, og som uden for geocachingverdenen klart ville blive retsforfulgt. På den anden side må man jo - modstræbende - indrømme, at resultatet er fænomenalt flot, med brug af netop de designelementer vi med så stor akuratesse har undgået, nemlig masser af farver, og ikke-rund facon.
Der er jo nok ikke nogen vej uden om at jeg selv også må have nogle stykker af denne til samlingen :).