Avernakø-1

Avernakø1 er en serie på 4 om Avernakø 

Avernakø, med 19 km. kyststrækning, ligger i Det sydfynske Øhav - seks km. fra Faaborg. Avernakø består af to øer, Avernak og Korshavn. De blev i 1937 forbundet med en dæmning. Vi er ca. 120 beboere på 1166 tdl., så vi har god plads - 11 tdl. pr. person - så der er også plads til dig, enten som turist eller som fastboende. 

​

Vi henviser til hjemmesidens links, hvis du vil vide mere. Men her er et par facts om os og Avernakø:

​

Du kommer til Avernakø med Ø-færgen "Faaborg lII", der sejler fra Faaborg. Sejltiden er 25 min. Nogle ture går over naboøen Lyø og så er sejltiden 70 min. 

​

Der er mulighed for overnatning. Vi har ferielejligheder, men der er også campingmuligheder ved lystbådehavnen på Avernakø.

​

Vi har en yderst velassorteret købmandsforretning, med bake-off, grill med fadøl. 

​

To havne: Avernakø Bådehavn med plads til 55 både og Korshavn Bro med plads til 25. 

​

Avernakø er en årsunge i forhold til vor klode. Jorden blev skabt for 4,5 milliarder år siden i et inferno af ild.

​

Avernakø brød frem af isen for blot 15.000 år siden. Øen opstod af aflejringer, som gletscheren fra den sidste istid efterlod på vej ned over det skandinaviske højfjeld.

​

Tre stendysser og store fund af stenalderredskaber vidner om, at øen var beboet for ca. 5000 år siden.

I 1973 blev der i Munke gjort et interessant fund af en romersk mønt med et portræt af den romerske kejser Aurelian (270-275 e.Kr.). Arkæologerne ser i fundet beviset på, at Fyn og øerne i Det Sydfynske Øhav i den sidste del af dansk jernalder (500 f.Kr. - 800 e.Kr.) lå centralt på hovedhandelsvejen fra Romerriget til norden - med deraf følgende kulturpåvirkning.

​

Avernakø: (oprindeligt Ar-nache) Ar=ørn, nache=nakke/sted: "Hvor ørnen bor". Avernakø var fra ca. 950-1080 affolket på grund af Vendernes røvertogter på Danmarks sydlige kyster.

​

Avernakø omtales første gang i 1232. Det er i Valdermars Jordebog, hvor øerne i Det Sydfynske Øhav, alle er nævnt i forbindelse med en opgørelse, "Ø-listen" over kongens (Valdemar den 2.Sejr) besiddelser. Avernakø omtales her under navnet "Wæstræ Draghø h.d". De to øer med et drej. Drejø og Avernakø blev meget naturligt kaldt henholdsvis "Østræ Draghø" (Drejø) og "Wæstræ Draghø" (Avernakø). "h.d." efter "Wæstræ Draghø" betyder, at der findes hjorte og dådyr. En "forbrugeroplysning" for kongen, når han var i området og ville på jagt.

​

Først i 1473 optræder navnet "Arnacke", der i 1687 blev til "Auernacheroe", for i 1890erne at blive ændret fra Auernakø til det nuværende Avernakø. Udtalen med u - Auernakø er dog bibeholdt i dagens talesprog.

​

Korshavn - øen på den anden side af drejet - omtales første gang i 1473, skrives: "Korsshaffn". Det står i en liste over de kongelige pantsætninger, som opbevares i Rigsarkivet.

​

Der er gjort store og rige fund på Avernakøs 1167 tønder land jord. Flinteredskaber - dolke og økser - fra stenalderen findes i mange hjem. Men det rigeste fund gjorde fæstebonden Hans Lauritsen den 16. april 1685 på en mark i Munke. Under forårspløjningen frilagde træploven en metalgenstand. Det var guld. Seks guldskåle på ca. 65 gram hver. Det var offerskåle, som forfædrene brugte ved deres religiøse ceremonier. Fem af de seks guldskåle er på Nationalmuseet; den 6. blev i 1812 foræret til en fransk gesandt - som Avernakøs bidrag til Danmarks skæbnesvangre alliance med Napoleon.